Pernilla August: Skønt at lave dansk tv-serie

Den svenske skuespillerinde og filminstruktør Pernilla August er instruktør på den kommende danske tv-serie 'Arvingerne'

Pernilla August er her fotograferet, da hendes succesfilm 'Svinalängerna'(Beyond) havde premiere i Danmark.(foto: Anthon Unger)
Pernilla August er her fotograferet, da hendes succesfilm 'Svinalängerna'(Beyond) havde premiere i Danmark.(foto: Anthon Unger)

Den 55-årige skuespiller Pernilla August har med sit samarbejde med filminstruktører som Ingmar Bergman, Bo Widerberg, Bille August og Per Fly for længst etableret sig som en af de største skandinaviske skuespillere i vor tid. Men hun har også i de senere år bevist, at hun er en virkelig dygtig filminstruktør. Det blev for alvor bekræftet, da hun i 2011 vandt Nordisk Råds Filmpris for sin debutspillefilm 'Svinalängerna', der også vandt priser i både Venedig, Hamborg, Lübeck og Sao Paolo samt tre priser ved Guldbagge-festen i Sverige.

Pernilla August vandt i 2011 Nordisk Råds Filmpris for sin film 'Svinalängerna'. Her omfavnes hun af selveste Helen Mirren.(Foto: Rumle Skafte)
Pernilla August vandt i 2011 Nordisk Råds Filmpris for sin film 'Svinalängerna'. Her omfavnes hun af selveste Helen Mirren.(Foto: Rumle Skafte)

Derfor var det også helt naturligt, at produceren Christian Rank og manuskriptforfatteren Maya Ilsøe for to år siden kontaktede Pernilla August for at spørge, om hun ville være konceptuerende instruktør i den nye kommende danske tv-serie 'Arvingerne', der får premieren på DR den 1. januar kl. 20.00.

- På det tidspunkt var jeg lidt forvirret, fordi jeg netop havde haft stor succes med min debutfilm 'Svinalängerne'. Jeg havde fået flere tilbud om at instruere film i Sverige, men havde sagt nej tak, fordi jeg ikke følte, at det var de rigtige historier. Jeg vidste heller ikke præcist, om jeg skulle fortsætte med at være instruktør, eller om jeg skulle gå tilbage til mit job som skuespiller.

Pernilla August var gift med den danske filminstruktør Bille August fra 1991 til 1997. Her ses Pernilla og Bille med deres fælles datter Alba.(Foto: Anthon Unger)
Pernilla August var gift med den danske filminstruktør Bille August fra 1991 til 1997. Her ses Pernilla og Bille med deres fælles datter Alba.(Foto: Anthon Unger)

- Men da jeg havde talt med produceren Christian Rank og manuskriptforfatteren Maya Ilsøe og læst manukskiptet til tv-serien 'Arvingerne', følte jeg med det samme, at det var den helt rigtige historie for mig, fortæller Pernilla August, da Ekstra Bladet møder hende på Statens Museum for Kunst i København.

- Jeg har lavet de første tre afsnit af tv-serien. Det svarer til to spillefilm. Og det har været helt fantastisk at arbejde sammen med de danske skuespillere. Vi har stablet et utrolig godt ensemble på benene. Det var vigtigt for mig, at vi fandt en række skuespillere, der brændte for projektet, elskede at arbejde sammen og som følte et ansvar for historien, fortæller Pernilla August, om tv-serien, der blandt andre har Kirsten Olesen, Jesper Christensen, Trine Dyrholm, Carsten Bjørnlund, Marie Bach Hansen, Mikkel Boe Følsgaard og Lene Maria Christensen i de bærende roller.

Når arven ryster op i familien
’Arvingerne’ udspiller sig i og omkring det Sydfynske landsted, der har dannet rammen for den internationalt anerkendte kunstner Veronika Grønnegårds(Kirsten Olesen) liv og virke.

Serien følger Veronikas fire voksne børn, hvis markante opvækst har præget deres liv på vidt forskellige måder. De har levet spredt for alle vinde, indtil Veronika dør, og de samles for at gøre arven efter hende op.

Umiddelbart inden sin død testamenterer Veronika huset til sin bortadopterede datter Signe. Hun bor med sin kæreste i et roligt parcelhuskvarter i den lokale provinsby og har aldrig kendt sandheden om sit ophav. Det får fatale konsekvenser.

Hvad der for de fire søskende skulle have været en hurtig og smertefri bodeling, bliver begyndelsen på en rejse ind i hemmeligheder og løgne. Det vender op og ned på deres liv, og tvinger dem til at se på både hinanden og dem selv med nye øjne.

Carsten Bjørnlund, Mikkel Boe Følsgaard og Trine Dyrholm ses her i en scene fra den kommende tv-serie 'Arvingerne', hvor de spiller tre søskende, der mister deres mor og skal dele arven. De finder imidlertid også ud af, at de også har en hemmelig søster.(Foto: Martin Lehmann/DR)
Carsten Bjørnlund, Mikkel Boe Følsgaard og Trine Dyrholm ses her i en scene fra den kommende tv-serie 'Arvingerne', hvor de spiller tre søskende, der mister deres mor og skal dele arven. De finder imidlertid også ud af, at de også har en hemmelig søster.(Foto: Martin Lehmann/DR)

68 generationen
’Arvingerne’ er en karakterdrevet dramaserie, der undersøger, hvad det vil sige at være familie i en tid, hvor de klassiske familiemønstre har ændret sig radikalt.

Serien er et moderne familieportræt. En skildring af ´68 generationen og deres børn. En fortælling om de markante spor og konsekvenser en heftig brydningstid har sat i det moderne familieliv – hvad enten det er foregået i et tilsyneladende frigjort og progressivt kunstnerhjem, eller i et mere traditionsbundet og fællesskabsorienteret håndboldmiljø i provinsen.

Marie Bach Hansen spiller den bortadopterede datter, der arver sin mors store gård.(Foto: Martin Lehmann/DR)
Marie Bach Hansen spiller den bortadopterede datter, der arver sin mors store gård.(Foto: Martin Lehmann/DR)

Ekstra Bladet bringer i december måned et længere interview med Pernilla August omkring den nye tv-serie 'Arvingerne'.

1 af 3 Jesper Christensen spiller kæreste til kunstneren Veronia Grønnegård.(Foto: Martin Lehmann/DR)
2 af 3 Trine Dyrholm i en scene fra 'Arvingerne'.(Foto: Martin Lehmann/DR)
3 af 3 Pernilla August er her fotograferet, da hendes succesfilm 'Svinalängerna'(Beyond) havde premiere i Danmark.(foto: Anthon Unger)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere