Trier er vild med Rasmus Seebach

Afsløring: Danmarks store filminstruktør Lars von Trier elsker at lytte til Rasmus Seebach og Nik & Jay

Den intellektuelle filminstruktør Lars von Trier er helt vild med at lytte til mere folkelig musik som Rasmus Seebach og Nik & Jay.(foto: AP)
Den intellektuelle filminstruktør Lars von Trier er helt vild med at lytte til mere folkelig musik som Rasmus Seebach og Nik & Jay.(foto: AP)

De fleste ved, at filminstruktøren Lars von Trier er et af de mest intellektuelle mennesker i Danmark. Men når det gælder musik er hans smag dog ofte lidt mere folkelig. Det beviser en kæmpe reportage i filmbladet Ekko om Triers kommende film 'Nymphomaniac', hvor det afsløres, at Trier er vild med Rasmus Seebach og med Nik & Jay.

Se også: Se verdensstjernernes orgasme

Under en locationtur under forberedelserne til filmen med location-chefen Simone Grau, kørte Lars von Trier i bil ned i Tyskland med sin assistent Heine Kaarsbjerg som chauffør. I bilen var det selvfølgelig Trier, der stod for musikken. Heine Kaarsbjerg forklarer, at Triers musiksmag ikke tager hensyn til, hvad der er politisk korrekt i den kulturelle elite. Ud over syrerock fra 70´erne insisterer Lars von Trier nemlig på at høre Rasmus Seebach og Nik & Jay. Men det falder slet ikke i hans unge assistents smag.

- Hans tilhørsforhold til moderne musik kan minde om en fjorten-femten-årig piges. Så dem nedlægger jeg veto mod, forklarer Heine Kaarsbjerg til Ekko, men tilføjer dog, at han og Trier er enige om at skråle med på og lytte til et enkelt moderne pophit, nemlig Rasmus Nøhrs 'Sommer i Europa': Hvis jeg ta´r væk/Ta´r du så med/ Så får vi sol og kærlighed.

Læs mere om Nymphomaniac i filmbladet Ekko her

Lars von Trier ses her i midten sammen med nogle af skuespillerne fra sin kommende film Nymphomaniac. Fra venstre: Stellan Skarsgard, Charlotte Gainsbourg, Lars von Trier, Mia Goth, Stacy Martin og Shia LaBeouf. (foto: Hermann J. Knippertz)

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere