Klaus Rifbjerg kritiserer Malmros-film

Forfatteren er ikke voldsomt begejstret for 'Sorg og glæde', som han kalder for deprimerende og uforløst

Klaus Rifbjerg skoser endnu engang bysbarnet Nils Malmros. (Foto: Anthon Unger).
Klaus Rifbjerg skoser endnu engang bysbarnet Nils Malmros. (Foto: Anthon Unger).

Klaus Rifbjerg har tidligere erklæret sig som stor fan af Nils Malmros og foreslog på et tidspunkt ligefrem, at bysbarnet skulle foreviges, med en statue i det indre Aarhus.

Med årene er kærligheden åbenbart falmet en kende.

I 2009 var Rifbjerg ude med riven efter Malmros, i forbindelse med en anmeldelse af filmen 'Kærestesorger', som han mente var alt for pæn. Malmros responderede med, at kalde Klaus Rifbjerg for 'mavesur'.

Nu skoser forfatteren endnu engang Nils Malmros, hvis nye film, 'Sorg og glæde', ellers bliver rost til skyerne af anmelderne. Rifbjerg er dog ikke imponeret.

Se også: Danske anmeldere er vilde med Malmros' livsværk



Jakob Cedergren og ikke mindst Helle Fagralid leverer to imponerende præstationer som alter egoer for instruktøren og hans psykisk syge hustru. (Foto: Nordisk Film) Kendte Det var jo ikke med vilje

Forfatteren indleder dog sin tre-stjernede anmeldelse i filmmagsinet 'Ekko' med, at rose Nils Malmros for instruktørens håndværksmæssige kvaliteter, men kalder herefter filmen for 'deprimerende og uforløst'. Rifbjerg gentager sin kritik fra 2009 og påpeger, at 'Sorg og glæde' kunne have været mere interessant, hvis 'pænheden var blevet erstattet med den form for spænding, vi alle er til fals for og ofte falder for'.

Nils Malmros med sin purunge stjerne Line Arlien Søborg, som han havde en flirt kørende med, mens hans psykisk skrøbelige hustru var indlagt. (Foto: Haines Richard/Polfoto) Kendte - Jeg havde en flirt med min hovedperson - Jeg havde en flirt med min hovedperson

Rifbjerg slutter anmeldelsen således:

' Der er næppe tvivl om, at filmen vil tiltrække et publikum og dets medbragte bedetæpper, for der er tale om alvor, rigtig ægte alvor fra Aarhus, og den har man respekt for. Det kan måske forføre hin enkelte til, at tro, at Sorg og glæde er en stor film, hvad den ikke er, lige meget hvordan man vender og drejer den. Meget 'personlig' i kraft af sit emne og dets hjerteknugende ustyrlighed, men skæbnesvangert begrænset' og mondæn, fordi der kun er tale om en gestus og ikke et kompromisløst stormangreb på noget afgørende, der ikke kan forsvares, ikke engang af ophavsmanden selv'.

Nils Malros ønsker denne gang ikke, at kommentere Klaus Rifbjergs kritik:

- Måske vil jeg kommentere det på et senere tipspunkt. Her og nu ønsker jeg ikke, at kommentere på anmeldelserne, hverken de rosende eller de mavesure, lyder meldingen fra den aarhusianske filminstruktør.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere