Dette er årets mest sete film

Filmatisering er Jussi Adler Olsens thriller har nu overgået Vinterbergs Jagten som årets mest sete film.

Nikolaj Lie Kaas er uhyre populær i rollen som kriminalkommisær Carl Mørck i filmen 'Kvinden i buret'.(Foto: Nordisk Film)
Nikolaj Lie Kaas er uhyre populær i rollen som kriminalkommisær Carl Mørck i filmen 'Kvinden i buret'.(Foto: Nordisk Film)

682.321 gange har danskerne hidtil indløst billet for at se 'Kvinden i buret' i biografmørket.

Dermed er Zentropas filmatisering af Jussi Adler-Olsens bestseller, der fik premiere 3. oktober, nu den mest sete film i de danske biografer i år, skriver kino.dk.

Også filmen, der har solgt næstflest billetter i de danske biografer i år, er dansk-produceret. Thomas Vinterbergs prisbelønnede 'Jagten' nåede i årets første måneder op på 672.512 billetter.

Se også: Sonja Richter tabte sig 13 kilo

 

- 'Jagten' er også vores film, og den har klaret sig fantastisk. Det er kun et spørgsmål om, at 'Kvinden i buret' har en bredere målgruppe", siger Jan Lehmann, direktør i Nordisk Film Biografdistribution, ifølge kino.dk.

'Kvinden i buret' med Nikolaj Lie Kaas og Sonja Richter i hovedrollerne solgte en halv million billetter på blot tre uger, hvilket var en uge hurtigere end 'Jagten' med Mads Mikkelsen i hovedrollen.

Sonja Richter er udmattet og sulten i sit fangeskab i en tryktank, hvor hun må tilbringe fem år af sit liv.(Foto: Christian Geisnæs) Kendte 'Kvinden i buret'-instruktør har ikke taget Jussi med på råd

Filmen er baseret på Jussi Adler-Olsens første bind i serien om Afdeling Q og vicekriminalkommissær Carl Mørck, og Zentropa er allerede i gang med at indspille den anden film i rækken, "Fasandræberne", der får premiere i oktober næste år.

Se også: Ungt stjerneskud får rollen som Rose i Afdeling Q-filmene

- "Kvinden i buret" er blevet stor af to årsager. Dels har den en meget stærk platform via bogen af Jussi Adler-Olsen, som en million danskere har læst. Dels har filmen levet op til de forventninger, som publikum har haft til den, siger Jan Lehmann til kino.dk.

- Det er alfa omega. Det er rygtedes ret hurtigt, at det er en god film, og hvis ikke den var det, ville du ikke komme op på de salgstal, mener han.

Jan Lehmann anser det for sandsynligt, at "Kvinden i buret" kan nå op på 700.000 solgte billetter eller mere, hvilket kun tre andre danske spillefilm har formået siden årtusindskiftet.

Det drejer sig om Casper Christensen og Frank Hvams "Klovn - The Movie", der i 2010 satte rekord med 855.000 solgte billetter, samt Lone Scherfigs "Italiensk for begyndere" fra 2000 og Anne-Grethe Bjarup Riis' "Hvidsten Gruppen" fra 2012.

0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere