TV: Falsk tv-vært tog pis på lokalnyhederne

Komikeren Will Ferrell, der spiller nyhedsværten Ron Burgundy 'Anchorman'-filmene, dukkede pludselig op i amerikansk nyhedsudsendelse

Tv-seerne i Bismarck, North Dakota fik peppet weekendens lokalnyheder op, da den fiktive, lumre vært Ron Burgundy pludselig sad i studiet og kiggede dybt i teleprompteren.

Ron Burgundy er en fiktiv karakter fra filmen 'Anchorman', spillet af komikeren Will Ferrell, som lørdag gæstede virkelighedens nyheder på kanalen KXMB.

Se også: Komiker: Jeg er lige så populær som One Direction

Det hele var et kreativ promoveringsstunt for den kommende komediefilm 'Anchorman 2: The Legend Continues', hvor Ferrell endnu engang ses i rollen som den akavede nyhedsvært, som blinker usædvanlig meget med øjnene.

Det er tydeligt at tv-stationens ægte medarbejdere havde svært ved at holde masken, når Ron Burgundy læste nyhederne op, og ind imellem indskød upassende bemærkninger .

Den ene af værterne, Amber Schatz, blev blandt andet spurgt om hun var gift - og så snart hun svarede 'nej' lød det promte svar fra gæsteværten:

Se også: Ferrell alene er filmen værd Ferrell alene er filmen værd

- Nå, men det er jeg, så lad være at få gode idéer.

Den nye 'Anchorman'-film rammer de danske biografer i slutningen af januar.

0 kommentarer
Vis kommentarer