Trier stiller op til foto i Nyhavn

For første gang i 2½ år siden den såkaldte nazi-skandale i Cannes optræder Lars von Trier offentligt

Lars von Trier har i 2½ år givet sig selv mundkurv på efter sine såkaldte nazi-udtalelser i Cannes.(Foto: Casper Sejersen)
Lars von Trier har i 2½ år givet sig selv mundkurv på efter sine såkaldte nazi-udtalelser i Cannes.(Foto: Casper Sejersen)

Den danske verdenskendte filminstruktør Lars von Trier har i 2½ år givet sig selv mundkurv på, siden han under en pressekonference for sin film 'Melancholia' under filmfestivalen i Cannes i 2011 kom til at lufte nogle uheldige bemærkninger omkring nazisme. Bemærkninger, der blev misforstået af det halve af verden.

Film - 19. maj. 2011 - kl. 13:42 TV: Se von Triers skandaløse nazi-bemærkninger

Trier har ikke optrådt i offentlige sammenhænge siden den såkaldte nazi-skandale. Men i morgen formiddag stiller han op til en foto-session ved ankeret i Nyhavn i København i forbindelse med promoveringen af hans nye film 'Nymphomaniac', der har premiere i de danske biografer 25. december.

Se også: Så vild er von Triers Nymphomaniac



Se også: Trier har holdt kæft i to år



Se også: Von Trier undskylder nazi-udtalelser

 

Trier plus tre af skuespillerne
Der vil utvivlsomt møde et hav af pressefolk fra både Danmark og hele Europa op til foto-sessionen, hvor Lars von Trier har tænkt sig at posere for fotograferne sammen med tre af sine hovedskuespillere, nemlig Charlotte Gainsbourg, der i filmen spiller den ældre udgave af nymfomanen Joe samt Stacy Martin, som er den yngre udgave af Joe. Den svenske skuespiller Stellan Skarsgaard, der har medvirket i adskillige Trier-film, møder også op. Han spiller en ældre mand, som får fortalt nymfomanen Joes livshistorie, fra hun er en lille pige, til hun er ca. 50 år.

Trier har som nævnt ikke talt med pressen i 2½ år, og det vil han givetvis heller ikke i morgen, hvor de fremmødte højst sandsynligt må nok nøjes med at få nogle friske fotos af filminstruktøren.

Se også: Nye orgasme-billeder fra 'Nymphomaniac'

 

0 kommentarer
Vis kommentarer