Børn i chok: Fik vist 'Nymphomaniac' ved en fejl

Før en hyggelig familievisning af Disney-filmen 'Frozen' i USA fik flere hundrede børn i en biograf ved en fejl pludselig vist den meget seksuelle trailer til Lars von Triers nye film 'Nymphomaniac'

En af de vilde sex-scener i Lars von Triers trailer til 'Nymphomaniac', som de chokerede børn i USA ved en teknisk fejl fik set.(Foto: Zentropa/grab)
En af de vilde sex-scener i Lars von Triers trailer til 'Nymphomaniac', som de chokerede børn i USA ved en teknisk fejl fik set.(Foto: Zentropa/grab)

Adskillige forældre og bedsteforældre, der var gået i biografen i Tampa i staten Florida i USA for at se den hyggelige Disney-film 'Frozen' sammen med deres børn og deres børnebørn, fik sig deres livs chok, da der i forbindelse med en Mickey Mouse-forfilm pludselig skete en teknisk fejl således, at Lars von Triers meget seksuelle trailer til hans nye film 'Nymphomaniac' i stedet blev afspillet på det store hvide lærred.

Se også: Så vild er von Triers Nymphomaniac



Se også: Flot sex og humor i traileren til Nymphomaniac

 

Det skriver den britiske avis The Guardian, der også ifølge kilder fra visningen beretter om forældre og bedsteforældre, der kæmpede hårdt og ihærdigt for at dække deres chokerede børn og børnebørns øjne og ører, mens andre løb skrigende mod biografens udgange.

Se også: von Trier tavs som graven

En bedstemor ved navn Lynn Greene, der havde sit lille barnebarn med i biografen, fortæller til My Fox Tamba Bay, at Mickey Mouse-forfilmen pludselig gik ind i en helt anden slags scene.

- Det virkede, som om det blev ved for evigt, når man samtidigt skal dække en lille drengs øjne. Jeg havde ikke nok hænder til også at dække hans ører, og han hørte derfor, alt hvad der skete i traileren, fortæller Lynn Green og tilføjer:

- Vi taler om børn, der sidder og ser en uskyldig film og pludselig kommer der scener fra en film 'forbudt for børn' op på lærredet. Jeg mener, at man må sørge for, at sådan noget aldrig kan ske igen, siger Lynn Green.

Lars von Triers trailer er så fyldt med eksplitcitte sex-scener, at den blev fjernet fra YouTube. Den er også af det amerikanske magasin Vanity Fair blevet beskrevet som en af de mest frække traileren, der nogensinde er blevet vist i mainstream-film.

 

Se også: Se verdensstjernernes orgasme

I selve Lars von Triers trailer til Nymphomaniac er der 3-4 meget seksuelle scener, mens selve filmen er spækket med mange flere sex-scener. Lars von Trier byder på diverse former for sex lige fra missionærstillingen, trekants-sex, lesbisk sex og onani til benhård sadomasochisme.

Filmen, der har premiere i Danmark den 25. december, har blandt andre Charlotte Gainsbourg, Stacy Martin, Christian Slater, Jamie Bell, Shia LaBeouf, Stellan Skarsgard, Uma Thurman og Willem Dafoe på rollelisten.

Se også: Zentropa holder ikke galla-fest for 'Nymphomaniac'

 

0 kommentarer
Vis kommentarer