Paul Walker aktuel i tre film efter sin død

Udover 'Fast & Furious 7' bliver den afdøde skuespiller Paul Walker også aktuel i filmene 'Hours' og 'Brick Mansions' i løbet af de næste tre måneder

Paul Walker ses her på plakaten til filmen 'Hours', der har premiere i december måned i USA.(Foto: PR Foto)
Paul Walker ses her på plakaten til filmen 'Hours', der har premiere i december måned i USA.(Foto: PR Foto)

Det kom som et chok for alverdens fans af 'Fast & Furious', da den 40-årige skuespiller Paul Walker i lørdags døde ved en bilulykke i Los Angeles. Venner og familie samt fans fra hele verden røg i dyb sorg over dødsfaldet, der naturligvis også vil forsinke færdiggørelsen af 'Fast & Furious 7'.

Se også: Walkers kæreste knust over dødsfaldet

Paul Walker manglede stadig at indspille nogle scener til filmen, men der er vist ingen tvivl om, at man på en eller måde vil løse problemerne og færdiggøre filmen, så godt det nu kan lade sig gøre uden Paul Walkers medvirken.

Se også: Paul Walker til Ekstra Bladet: 'Action-scenerne er de sjoveste'

 

I tre film kort efter sin død
Udover 'Fast & Furious 7' bliver Paul Walker aktuel i to yderligere film, nemlig 'Hours' og 'Brick Mansions', der begge har premiere i løbet af de næste tre måneder.

Paul Walker spiller hovedrollen i filminstruktøren Eric Heiserers 'Hours', der handler om eftervirkninger af orkanen Katrina i New Orleans. Walker spiller en far, der kæmper for at redde sin lille datters liv midt i orkanens hærgen. Filmselskabet Pantelion oplyser ifølge filmbladet Variety, at man vil fortsætte planen om, at filmen skal have premiere den 13. december på 'video-on-demand' samt i 15 amerikanske biografer.

Se også: Fast & Furious 7 forsinkes efter stjernes død

Paul Walker bliver også aktuel i filminstruktøren Camille Delamarres film 'Brick Mansions', hvor han spiller en undercover-betjent, der infiltrerer en kriminel bande, hvor lederen har adgang til en neutron-bombe. Filmen har ifølge Variety premiere i de amerikanske biografer den 7. februar.

Om filmene 'Hours' og 'Brick Mansions' også på et tidspunkt kommer op i de danske biografer er endnu uvidst. Men ifølge dvd.city.dk kan man købe 'Hours' fra den 5. december på dvd.

Se også: Derfor var Walker passager i dødsbilen

1 af 4 Paul Walker døde i lørdags i en voldsom bilulykke. Men han overlever på en måde via sine film. (Foto: AP)
2 af 4 Paul Walker blev kun 40 år.(foto: AP)
3 af 4 Dwayne Johnson, Vin Diesel og Paul Walker i Fast & Furious 6.(Foto: AP)
4 af 4 Paul Walker ses her på plakaten til filmen 'Hours', der har premiere i december måned i USA.(Foto: PR Foto)
0 kommentarer
Vis kommentarer