Trier viste mig en kasse gummi-peniser

Under sit første møde med Lars von Trier blev den britiske skuespillerinde Stacy Martin præsenteret for en kasse med kunstige gummi-peniser og vaginaer

Stacy Martin spiller den unge udgave af nymfomanen Joe i Triers film Nymphomaniac.(Zentropa/Casper Sejersen)
Stacy Martin spiller den unge udgave af nymfomanen Joe i Triers film Nymphomaniac.(Zentropa/Casper Sejersen)

- Det er en stor ære for mig, at jeg fik lov til at arbejde sammen med en af verdens største filminstruktører. Jeg blev simpelthen så lykkelig, da jeg fik rollen som Joe i 'Nymphomaniac', fortæller den 23-årige smukke britiske skuespillerinde Stacy Martin, da Ekstra Bladet møder hende på hotel D'Angleterre i København.

Og hun har i den grad grund til glæde. Rollen som Joe er nemlig Stacy Martins første rolle nogensinde i en spillefilm. Og det er en rolle, der med raketfart kan sætte gang i hendes karriere som skuespiller.

Se også: Stacy: Det mest udfordrende var et blowjob

 

- Hvordan fik du egentlig rollen?

- Jeg mødte en casting-agent, der sagde, at jeg lignede Charlotte Gainsbourg, og han bad mig om at komme til en casting. Og en uge efter blev jeg kaldt ind og lavede to auditions i London og blev så kaldt til en screen-test København. Og tre uger efter fik jeg at vide, at jeg havde fået rollen som den unge nymfoman Joe, forklarer Stacy Martin. Det er Charlotte Gainsbourg, der spiller rollen som ældre udgave af nymfomanen Joe.

Se også: Så vild er von Triers Nymphomaniac

- Hvornår mødte du så Lars von Trier for første gang?

- Det gjorde jeg i forbindelse med min screen-test(filmprøve) ude hos Zentropa i filmbyen. Jeg havde virkelig glædet mig. Og efter screen-testen sad vi bare og talte sammen i en sofa. Trier var meget rolig, men også meget sjov. Og jeg var fuldstændigt beæret over bare at sidde ved siden af ham, fortæller Stacy Martin, der dog lidt senere fik lidt af et chok.

 

Se også: Børn i chok: Fik vist 'Nymphomaniac' ved en fejl

- Pludselig hev Lars von Trier en kasse frem og spurgte, om jeg havde lyst til at se nogle af de kunstige peniser, der skulle bruges i filmen. Og det kunne jeg jo dårligt sige nej tak til.

- Og så åbnede han kassen og viste mig en lang række kunstige peniser og kunstige vaginaer. Jeg blev ganske overrasket og kunne bare sige: Waw. De ser meget ægte ud, forklarer Stacy Martin og tilføjer, at oplevelsen også var en lille smule skræmmende.

Se også: von Trier tavs som graven

 

Stacy Martin var dog klar over, at hun havde sagt ja tak til en udfordrende og grænseoverskridende rolle, hvor hun i den grad skulle ud i et sex-univers og et studie af nymfomaniens væsen.

Den bristiske skuespiller havde også før optagelserne af 'Nymphomaniac' hørt ubekærftede rygter om, at Lars von Trier kunne være meget krævende og hård overfor sine kvindelige hovedrolleskuespillere.

Men hun oplevede ham heldigvis som direkte modsat.

 

Se også: Se verdensstjernernes orgasme

- Trier var hele tiden sød, venlig og forstående. Og han sørgede altid for at jeg havde det godt. Og allerede fra starten lavede vi en aftale om, at jeg skulle sige stop, hver eneste gang, der var noget, der gik ud over mine grænser. Lars mente nemlig ikke, at filmen overhovedet kunne laves, hvis jeg ikke følte, at det var behageligt at lave den. Og det var meget vigtigt for mig at vide, fortæller Stacy Martin, der er født af britiske forældre i Paris og siden flyttede seks år til Tokyo i Japan for derefter at vende tilbage til Paris og endelig som 18-årig slå sig ned i London.

Og den unge skuespillerinde er allerede på vej ud i et nyt spændende filmprojekt. Hun har nemlig den kvindelige hovedrollen i Anthony Luceros kommende film 'The Clown', hvor hun blandt andet skal spille overfor den danske skuespiller Mikkel Boe Følsgaard, der vandt en guldbjørn for sin rolle i Nikolaj Arcels film 'En Kongelig Affære'.

 

0 kommentarer
Vis kommentarer