Stacy: Det mest udfordrende var et blowjob

Lars von Triers 23-årige debutantskuespillerinde Stacy Martin har sex-scener med både Nicolas Bro og Jens Albinus i 'Nymphomaniac' - se flere nye billeder fra Nymphomaniac her

Stacy Martin i rollen som den unge udgave af nymfomanen Joe, der her dyrker sex med verdensstjernen Shia LaBeouf i rollen som hendes elsker Jerome.(Foto: Christian Geisnæs)
Stacy Martin i rollen som den unge udgave af nymfomanen Joe, der her dyrker sex med verdensstjernen Shia LaBeouf i rollen som hendes elsker Jerome.(Foto: Christian Geisnæs)

Hun er 23 år gammel. Smuk som et eksotisk stjerneskud. Hun taler med lav stemme og virker bly og genert, og alligevel blev den britiske skuespillerinde Stacy Martin i sin allerførste filmrolle nogensinde kastet direkte ind i løvens hule i den bærende rolle som den unge udgave af nymfomanen Joe i Lars von Triers nye film 'Nymphomaniac', hvor hun udfører et hav af stærke seksuelle scener.

- Selvfølgelig var det ekstremt grænseoverskridende at kaste sig ud i de mange sex-scener. Men alle sex-scenerne har en funktion for selve historien, og i og med, at Joe er en nymfoman, er det jo ganske naturligt, at der er masser af sex-scener, forklarer Stacy Martin til Ekstra Bladet, da vi møder hende på Hotel D'Angleterre i København.



Stacy Martin og Sophie Kennedy Clark i rollerne som veninderne Joe og B, der leder efter mænd de kan forføre til sex under en tog-tur.(Foto: Christian Geisnæs)
Stacy Martin og Sophie Kennedy Clark i rollerne som veninderne Joe og B, der leder efter mænd de kan forføre til sex under en tog-tur.(Foto: Christian Geisnæs)


- Hvilken sex-scene var den mest udfordrende for dig?

- Det var sex-scenen, hvor jeg skulle give den danske skuespiller Jens Albinus karakter 'S' et blowjob i en førsteklasses kupe under en togtur. Vi havde talt virkelig meget, om hvordan det skulle foregå, og jeg tænkte: Kan vi ikke bare få det overstået i en fart.

Dårlig blowjob på gummi-penis
- Og så sagde Lars von Trier pludselig: Husk nu. Du er nødt til at give ham et rigtigt dårligt blowjob, forklarer Stacy og tilføjer:

- Og det er altså meget mærkeligt at sidde i en togkupe og lave et blowjob på en gummi-penis. Heldigvis optog vi kun blowjobs-scenen to gange, fortæller Stacy, der i filmen også har en sex-scene med den danske skuespiller Nicolas Bro, der i filmen spiller en af Joes elskere F, der af Lars von Trier bliver brugt som et eksempel på den bløde mand, der er ekspert i at tilfredsstille kvinder, især med oral-sex.

- Det var vidundligt at spille sammen med Nicolas Bro. Han er både morsom og sød. Selve sex-scenen var lidt latterlig, Og i en pause i optagelserne fortalte Nicolas mig, at han om et par dage skulle medvirke i den danske børnefilm 'Antboy', hvor han skulle være klædt ud som en gigantisk flue. Og jeg kunne simpelthen ikke lade være med at grine over situationen, forklarer Stacy, der i filmen dog har flest sex-scener med den amerikanske verdensstjerne Shia LaBeouf, der i filmen spiller rollen som hendes første elsker Jerome, som hun senere i livet får et længere forhold til.



Stacy Martin og Shia LaBeouf ses her i rollerne som Joe og Jerome i en restaurantscene, hvor Joe under middagen stopper 10 skeer op i sin vagina.(Foto: Christian Geisnæs)
Stacy Martin og Shia LaBeouf ses her i rollerne som Joe og Jerome i en restaurantscene, hvor Joe under middagen stopper 10 skeer op i sin vagina.(Foto: Christian Geisnæs)


En vigtig nøgen-kontrakt
- Men hvordan havde du det egentlig med al nøgenheden i filmen?

- Nøgenheden er meget vigtig for filmen. Så jeg kunne ikke lige pludselig sige, at jeg ikke ønskede at være nøgen, når jeg som skuespiller havde skrevet under på en kontrakt, hvor jeg havde sagt ja til at lave sex-scener inden for visse regler.

- Men jeg håber da, at folk kan se og forstå, at det er en rolle, jeg spiller. Det er ikke mig personligt, der dyrker sex. Så nøgenheden blev meget let for mig, fordi alt foregik efter nøgen-kontrakten.

- Hvordan er den kontrakt?

- Sex-scenerne skal optages med et meget lille filmhold. Jeg skal ikke dyrke rigtig sex i scenerne. Og jeg havde en porno-double ved navn Cindy til at udføre selve de rigtige sex-scener. Og så havde jeg iøvrigt aftalt med Lars von Trier, at jeg kunne sige stop, hver eneste gang, der var noget, der overskred mine grænser, fortæller Stacy, der dog gerne vil understrege, at 'Nymphomaniac' er meget andet end sex-scenerne.

- Det er en livshistorie om en kvindes passioner, som jeg skal fortolke på bedste vis. Jeg er meget fascineret af Joes gåpåmod og hendes nysgerrighed. Joe forsvarer sig selv og sin seksualitet. Sex er midlet til, at vi som mennesker overlever og kommer videre. Og sex kan være en meget smuk og kraftfuld ting.

Det er Charlotte Gainsbourg, der spiller den ældre udgave af nymfomanen Joe i Lars von Triers film 'Nymphomaniac', der har premiere den 25. december.



Den unge Joe(Stacy Martin) opdager hurtigt sin seksualitet. Her sidder hun i en skoleklasse og onanerer.(Foto: Christian Geisnæs)
Den unge Joe(Stacy Martin) opdager hurtigt sin seksualitet. Her sidder hun i en skoleklasse og onanerer.(Foto: Christian Geisnæs)


1 af 5 Stacy Martin sidder her i rollen som Joe sammen med en ældre mand, som hun har forført. Uma Thurman til højre i billedet spiller mandens kone, der opsøger Joe og skælder hende ud.(Foto: Christian Geisnæs)
2 af 5 Shia LaBeouf og Stacy Martin i rollerne som Jerome og Joe, der på et tidspunkt kommer til arbejde sammen på samme arbejdsplads.(Foto: Christian Geisnæs)
3 af 5 Et tredelt billede fra Lars von Triers 'Nymphomaniac'.(Foto: Christian Geisnæs)
4 af 5 Charlotte Gainsbourg spiller den ældre udgave af nymfomanen Joe, der her er igang med en trekant-scene sammen med to mørke mænd.(Foto: Christian Geisnæs)
5 af 5 Stacy Martin i rollen som den unge udgave af nymfomanen Joe, der her dyrker sex med verdensstjernen Shia LaBeouf i rollen som hendes elsker Jerome.(Foto: Christian Geisnæs)
0 kommentarer
Vis kommentarer