Danske anmeldere skamroser von Triers sexfilm

Lars von Triers nyeste film ' Nymphomaniac' falder i god smag hos danske anmeldere

Charlotte Gainsbourg som nymfomanen Joe i en scene fra 'Nymphomaniac'. (Foto: Zentropa/Christian Geisnæs).
Charlotte Gainsbourg som nymfomanen Joe i en scene fra 'Nymphomaniac'. (Foto: Zentropa/Christian Geisnæs).

Forventningerne har været store til Lars von Triers 'Nymphomaniac' som får premiere i de danske biografer 1. juledag. Og ifølge danske anmeldere har Von Trier ikke mistet sin evne til at lave storslået filmkunst.

Således giver Berlingske seks stjerner og topkarakter til von Triers seneste skud.

- At man går skælvende og opløftet fra filmen skyldes derimod, at Lars von Trier leverer en dybt tænkende, subtilt følende, flammende sarkastisk og sjæleskærende tragisk erotisk odyssé, skriver Berlingske i sin anmeldelse.

Se også: Filmanmeldere i orgasme-orgie

Ekstra Bladet er ligeledes rundhåndet i sin kritik af filmen og kvitterer med fem ud af seks stjerner.

- Trier laver stadig film, der ikke ligner nogen eller noget andet, og er ubetinget en af de mest originale og egensindige nulevende filmskabere i verden. Fascinerende, foruroligende, krukket, kontrær, skriver Henrik Queitsch i sin anmeldelse.

Se også: Fem stjerner til Triers sexfilm: Stærk og grænseoverskridende

I filmen følger man Joe, fra hun er teenager, til hun er omkring 50 år, og hendes historie er fortalt gennem hendes seksualitet.

0 kommentarer
Vis kommentarer