Derfor taler Lars von Trier ikke længere med journalister

Den svenske skuespiller Stellan Skarsgård blev utrolig vred, da Lars von Trier for et par år siden blev smidt ud af filmfestivalen i Cannes

Lars von Trier strækker sin hånd ud og knytter næven mod fotograferne under filmfestivalen i Cannes, og på hans knoer er der tatoveret ordet FUCK.(Foto: AP)
Lars von Trier strækker sin hånd ud og knytter næven mod fotograferne under filmfestivalen i Cannes, og på hans knoer er der tatoveret ordet FUCK.(Foto: AP)

Den 62-årige svenske skuespiller Stellan Skarsgård betragter sig som en personlig ven af Lars von Trier og har professionelt medvirket i hele seks af Lars von Triers film. Derfor blev han også utrolig vred og skuffet, da hans gode ven Lars von Trier blev smidt ud af filmfestivalen i Cannes på grund af nogle nazi-udtalelser, der ifølge Stellan Skarsgård blev fuldstændigt misforstået.

Trier sagde FUCK til verden, nu siger verden FUCK til Trier. (Foto: AP) Film - 19. maj. 2011 - kl. 09:07 Triers nazi-snak chokerer verden Trier sagde FUCK til verden, nu siger verden FUCK til Trier. (Foto: AP) Film - 19. maj. 2011 - kl. 09:07 Triers nazi-snak chokerer verden

 

Triers børn blev drillet i skolen
Stellan Skarsgård understreger også, at den uretfærdige udsmidning fik personlige konsekvenser for Lars von Trier og hans familie.

- Lars von Triers børn måtte se nazi-overskrifterne om deres far på vej til skole. Og de andre børn i skolen drillede dem med, at deres far er nazist. Det var et stort chok for Lars von Trier. Han kunne ikke forstå, at alle de mennesker, der ved, at han ikke er nazist, netop skrev, at han er nazist, siger Skarsgård og tilføjer:

- Det værste var dog næsten kujonagtigheden fra selve Cannes filmfestivalens ledelse. Det var jo helt utroligt. Først bad de Lars om at undskylde for sine udtalelser. Og det gjorde han så. Men dagen efter blev han så alligevel bandlyst fra filmfestivalen. Og hvorfor gjorde de det. Højst sandsynligt på grund af pres fra diverse sponsorer, der havde følt sig ramt af hans udtalelser. Det hele var meget ondskabsfuldt.

Se også: Stacy: Det mest udfordrende var et blowjob

Stellan Skarsgård forklarer, at hele den såkaldte 'nazi-skandale' i Cannes er den direkte grund til, at Lars von Trier ikke længere vil tale med journalister.

- Lars von Trier plejede at tale med journalister og holdt meget af journalister, og han stolede på mange journalister. Men i dag er han enormt bange for udtale sig til journalister, fordi han frygter, at lige meget, hvad han siger, så vil det kunne blive brugt imod ham selv.

Se også: Børn i chok: Fik vist 'Nymphomaniac' ved en fejl

Hvordan har du det med, at Lars von Triers directors cut-udgave af filmen ’Nymphomaniac’ meget vel kan blive aktuel i Cannes i maj måned?

- Det har jeg det fint med, hvis filmfestivalen i Cannes siger undskyld til Trier, siger Stellan med et glimt i øjet.

Se også: Så vild er von Triers Nymphomaniac

 

0 kommentarer
Vis kommentarer