101 brølere i årets mest fejlfyldte film

En tegnefilm løber med den tvivlsomme ære som årets mest fejlbefængte spillefilm

Det er åbenbart særdeles svært at holde styr på plottet, når der er lynhurtige superhelte involveret.
Det er åbenbart særdeles svært at holde styr på plottet, når der er lynhurtige superhelte involveret.

Hvert år laver den populære filmhjemmeside moviemistakes.com en opgørelse over de film, der i årets løb har flest registrerede fejl.

I år er det den animerede superheltefilm 'Justice League: The Flashpoint Paradox', der er endt helt i toppen af listen med intet mindre end 101 store og små fejl.

Det slår dog ikke James Camerons storfilm 'Titanic' fra 1997, der kan bryste sig af at have hele 268 registrerede fejl på samvittigheden.

På en andenplads finder man filmen 'Now You See Me' med blandt andre Michael Caine og Morgan Freeman på rollelisten. Filmen har hele 79 fejl på samvittigheden, hvilket er næsten dobbelt så mange som DiCaprio-storfilmen 'The Great Gatsby' på tredjepladsen.

Se hele listen her

0 kommentarer
Vis kommentarer