I nat går Jagten ind

15 år efter 'Festen': Thomas Vinterberg krydser fingre for en Golden Globe

Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen deltager i Golden Globe-uddelingen i Los Angeles. (Foto: Eyevine)
Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen deltager i Golden Globe-uddelingen i Los Angeles. (Foto: Eyevine)

NEW YORK, USA (Ekstra Bladet): Skønt filmen for længst er taget af de danske biografplakater, og det er over et år siden, Mads Mikkelsen tog prisen for bedste mandlige hovedrolle i Cannes, er historien om den nu Golden Globe-nominerede film 'Jagten' slet ikke slut endnu.

Se også: 'Jagten' og 'Nymphomaniac' i hård kamp om 'Bodil'

I nat (natten til mandag dansk tid, red.) ryger den endnu en gang op på lærredet blandt de helt store, når Thomas Vinterberg måske, måske ikke, vinder i kategorien for bedste udenlandske film. Feltet er tæt, og spåkoner, kritikere og filmanmeldere har alle en idé om, hvem der løber med statuetten.

En film, der bliver
- Folk snakker og snakker. I virkeligheden ved de ikke noget. Så jeg tager det, som det kommer, og følger ikke med i hele det her opløbsræs.

Jeg har valgt at nyde, at folk holder af filmen, lyder det med stoisk ro fra en ellers travl Vinterberg over telefonen fra Los Angeles, hvor han landede torsdag.

- Giv mig et bud på, hvorfor 'Jagten' skulle gå hen og vinde?

- Jeg ved, folk bliver meget rørt, at de holder meget af karaktererne, også dem, som gør det forkerte. At filmen bliver hos folk. Derudover har vi noget af det bedste skuespiller-ensemble, vi kan få. Det er det, der gør, at vi kan, vurderer filminstruktøren, som endnu ikke har set nogen af de øvrige nominerede film, men dog har ladet sig fortælle, at han er i fornemt selskab.

- Der findes jo en fransk film, som hedder 'Adeles Liv'. Jeg er sikker på. den er god. Den kunne være årsagen til, at vi ikke vinder, giver den 44-årige som bud på risikoen for, at han for anden gang i karrieren må se den gyldne globe gå sine hænder forbi.

Mig, Mads og fruerne
Sidste gang var i 1999 med 'Festen'. Dengang var det Thomas Bo Larsen, der flankerede ham på den røde løber.

I år er det Mads Mikkelsen, 'Jagten's hovedperson, pædagogen Lucas, der af bedste-vennen Theos datter anklages for pædofili.

- Vi bliver Mads, mig og vores koner. Flere billetter fik vi ikke, fortæller han.

Se også: Tiden efter Jagten: Sådan går det Lucas og Theo

Trods travlhed med to nye film har han skullet pleje ' Jagten' som optakt til Golden Globe-uddelingen og ikke mindst den kommende mulige Oscar-nominering.

- Det har været godt at være fordybet i en hel masse andet.

Men jeg er også vildt stolt over denne her film, der er startet som en lille historie i et lokalsamfund. At se folks meget stærke reaktioner er en stor tilfredsstillelse.

1 af 2 Mads Mikkelsen spiller pædagogen Lucas, som bliver anklaget for pædofili i 'Jagten'. (Foto: Per Arnesen/Zentropa)
2 af 2 Thomas Vinterberg og Mads Mikkelsen deltager i Golden Globe-uddelingen i Los Angeles. (Foto: Eyevine)
0 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere