Dyrholm behandles som en superstjerne i Berlin

Trine Dyrholm fik masser af klapsalver og måtte skrive autografer, da hun i idag startede sit arbejde som medlem af juryen under fillmfestivalen i Berlin

Trine Dyrholm har her travlt med at skrive autografer til sine fans i Berlin.(Foto: AP)
Trine Dyrholm har her travlt med at skrive autografer til sine fans i Berlin.(Foto: AP)

BERLIN(Ekstra Bladet): På vej ind til pressekonferencen for den internationale jury ved filmfestivalen i Berlin på Hotel Grand Hyatt måtte Trine Dyrholm standse op og skrive autografer til sine fans. Og ved selve pressekonferencen fik hun rungende klapsalver af den internationale presse.

- Det er en stor ære at være her. Det er sjette gang, at jeg deltager i Berlinalen. Jeg har en meget tæt forbindelse til filmfestivalen i Berlin. Og det er skønt at være en del af en jury med så mange inspirerende mennesker, sagde Trine Dyrholm, der blandt andet sidder i juryen med den dobbelte Oscar-vinder Christopher Waltz, skuespilleren Greta Gerwig, filminstruktøren Michel Gondry og James Bond-producenten Barbara Broccoli.

Se også: Dyrholm banker Blachman

Trine Dyrholm holder især af film, der rører hende eller har et personligt udtryk.(Foto: AP)
Trine Dyrholm holder især af film, der rører hende eller har et personligt udtryk.(Foto: AP)

- Vi har allerede haft gode lange samtaler om de film, som vi holder af. Men jeg vil helst ikke udtale mig specifikt om nogle af de film, der er med i konkurrencen. Jeg kan generelt sige, at jeg holder af film, der rører mig på et eller andet plan eller film, der har et personligt udtryk, siger Dyrholm og tiløfjer, at alt peger på, at der bliver meget hård konkurrence i år, og at det bliver svært at finde frem til vinderne. .

Se også: 'En du elsker' udtaget til Berlin Filmfestival

Fra venstre: Tony Leung, Barbara Broccoli, Trine Dyrholm, Michel Gondry, Mitra Farahni, Christoph Waltz, Greta Gerwig og jurypræsident James Schamus.(Foto: AP)
Fra venstre: Tony Leung, Barbara Broccoli, Trine Dyrholm, Michel Gondry, Mitra Farahni, Christoph Waltz, Greta Gerwig og jurypræsident James Schamus.(Foto: AP)

Juryen blev også konfronteret med de nye beskyldninger mod filminstruktøren Woody Allen for at have misbrugt sin steddatter. En journalist spurgte, om juryen havde diskuteret de etiske og moralske spørgsmål i den sag. Det var dog ikke en sag, som juryen ønskede at uddybe.

Se også: Adoptiv-datter: Woody Allen misbrugte mig seksuelt

Til gengæld ville juryformanden James Schamus gerne sige, at man på Berlinalen ville ære mindet for netop afdøde Philip Seymour Hoffman. Den amerikanske skuespiller skulle selv have været i Berlin for at promovere to af sine film, 'God's Pocket' og 'Ezekiel Moss'. Men han døde for nylig af en overdosis af narkotika.

Se også: TV: Philip Seymour Hoffman er død - 46 år gammel

Se også: Oscar-skuespillers lejlighed flød med heroin

Medlemmerne af juryen. I toppen fra venstre: skuespilleren Greta Gerwig, jury præsidenten James Schamus, skuespiller Trinie Dyrholm, skuespiller Tony Leung. I bunden fra venstre: Filminstruktør Michel Gondry, producer Barbara Broccoli, skuespiller Christoph Waltz og filminstruktør Mitra Farahani.(Foto: AP)

0 kommentarer
Vis kommentarer