Shia LaBeouf skred fra Triers pressemøde i Berlin

Hollywod-stjernen Shia LaBeouf lavede en vaskeægte Cantona, da han uden videre forklaring skred fra pressemødet i forbindelse med Lars von Triers film 'Nymphomaniac'

Hollywood-stjernen Shia LaBeouf så meget medtaget ud under pressekonferencen. Han lignede faktisk en, der havde været på druk.(foto: AP)
Hollywood-stjernen Shia LaBeouf så meget medtaget ud under pressekonferencen. Han lignede faktisk en, der havde været på druk.(foto: AP)

Kun 10 minutter inde i pressekonferencen på Lars von Triers nye film 'Nymphomaniac' opstod der en mindre skandale, da Hollywoodskuespilleren Shia LaBeouf pludselig tog en slurk vand og skred fra selve pressemødet uden nogen videre forklaring..

Se også: Lars von Trier på plads i Berlin

Shia LaBeouf blev spurgt, hvordan han havde det med at medvirke i en film med så mange eksplicitte sex-scener. Og det spørgsmål besvarede han på følgende kryptiske måde:

- Når mågerne følger en fiskerbåd, er det fordi, at de ved, at der vil blive smidt sardiner i havet. Tak skal i have allesammen, lød det fra Shia La Beouf, der straks efter rejste sig op og forlod pressekonferencen. De andre skuespillere og den danske producent Louise Vesth blev nærmest stumme af forundring. Og nede i salen fattede de ca. 200 journalister ikke, hvad der foregik. Men væk var han.

Se også: Clooney dansede kædedans



Her poserer Shia LaBeouf for fotograferne i Berlin et lille kvarter før, han lavede sit mystiske forsvindingsnummer.(Foto: AP)
Her poserer Shia LaBeouf for fotograferne i Berlin et lille kvarter før, han lavede sit mystiske forsvindingsnummer.(Foto: AP)


Lavede en Cantona
Men der er ingen tvivl om, at Shia LaBeouf er blevet inspireret af den berømte franske fodboldspiller Cantona, der ved et pressemøde for 17 år siden sagde nøjagtigt de samme ord i forbindelse med sagen omkring hans angreb på en fodboldfan. Cantona sagde dengang, at hans ’måge-tale’ var en reaktion på, at pressen hele tiden jagtede ham. Måske føler Shia LaBeouf det samme.

Se også: Mand besvimede midt i Clooney-film

Christian Slater blev efterfølgende spurgt, hvad han synes om Lars von Triers manuskript og fulgte op på Shia LaBeoufs mærkværdige opførsel ved at svare følgende:

- Det er jo indlysende, at manuskriptet er pakket med en masse sardiner. Den ene sardin efter den anden sardin. Masser af frygt og angst. Jeg var helt tilfreds, lød det lige så kryptiske svar fra Christian Slater med klar henvisning til Shia LaBeoufs mystiske forsvindingsnummer.

Se også: Hollywood-skuespiller tabte 20 kilo: Se den utrolige forvandling



Uma Thurman blev dog under hele pressekonferencen, hvor hun skamroste Lars von Trier.(Foto: AP)
Uma Thurman blev dog under hele pressekonferencen, hvor hun skamroste Lars von Trier.(Foto: AP)




Se også: Mikkelsen i ny stor international film

Ingen problemer med sex-scenerne
Den britiske skuespiller Stacy Martin, der har utrolig mange sex-scener i filmen, havde i modsæning til Shia LaBeouf ikke noget imod at svare mere alvorligt på spørgsmålet omkring sex-scenerne.

- Jeg har altid elsket Lars von Triers film. Og jeg stolede hundrede procent på Trier. Så jeg havde ikke de store problemer med sex-scenerne, fordi de var en vigtig del af filmen. Og hver gang jeg skulle lave en sex-scene med Shia, talte vi om, hvordan den skulle laves, lød det fra den smukke Stacy Martin.



Lars von Trier mødte op iført en t-shirt med Cannes-logo og påskriften 'Persona non grata'(uønsket person). (Foto: AP)
Lars von Trier mødte op iført en t-shirt med Cannes-logo og påskriften 'Persona non grata'(uønsket person). (Foto: AP)


0 kommentarer
Vis kommentarer