Afdød stjerne tilbage på lærredet

Paul Walker mistede livet i en trafikulykke i efteråret, men har hovedrollen i 'Brick Mansions', der har premiere om to uger

Paul Walker døde i november, blot 40 år gammel. Den 24. april er han aktuel i 'Brick Mansions', hvor han spiller hovedrollen. (Foto: Philippe Bosse / Photoshot)
Paul Walker døde i november, blot 40 år gammel. Den 24. april er han aktuel i 'Brick Mansions', hvor han spiller hovedrollen. (Foto: Philippe Bosse / Photoshot)

'The Fast and the Furious'-stjernen Paul Walker døde i en tragisk soloulykke i Los Angeles i efteråret.

Alligevel lever han dog videre på biografernes hvide lærreder verden over.

Se også: Lynhurtig Hollywood-stjerne dræbt i Porsche-ulykke

Om to uger - den 24. april - får filmen 'Brick Mansions' premiere. Her har Paul Walker hovedrollen, som Detroit-betjenten Damien, der må gå undercover, da en skummel gangsterboss får fingrene i et atomvåben, som han truer med at bruge mod hele byen.

Ved siden side i kampen mod gansterbossen har Paul Walker franskmanden David Belle, der var med til at grundlægge parkour - en sportsgren, hvor det går ud på at hoppe rundt på blandt andet bygninger og andre store elementer i byrummet. Noget, der ifølge kino.dk kommer til at være masser af i filmen.

Se også: Paul Walkers danske ven: Han havde et stort hjerte

'Brick Mansions' er i øvrigt en genindspilning af den franske actionfilm 'District 13' fra 2004, hvor David Belle spillede den samme rolle, som han gør i 'Brick Mansions'.

Derudover er også rapperen RZA fra Wu-Tang Clan med i filmen. Han spiller den atombevæbnede gangster.



Sportsgrenen parkour har en stor rolle i 'Brick mansions'. (Foto: Philippe Bosse / Photoshot)
Sportsgrenen parkour har en stor rolle i 'Brick mansions'. (Foto: Philippe Bosse / Photoshot)




Se også: Paul Walker til Ekstra Bladet: 'Action-scenerne er de sjoveste'

Paul Walker leverer ifølge flere Hollywood-sites sit livs hårdeste fysiske rolle i 'Brick Mansions', hvor han bliver presset til det yderste i de actionfyldte scener.

'Brick Mansions' er ikke den sidste film, hvor hans mange kommer til at opleve ham. Da han døde i november var indspilningerne til den syvende film i 'The Fast and the Furios'-rækken i gang. Efter en omskrivning af manuskriptet forventes det, at filmen får premiere i forået 2015.

Du kan se traileren til 'Brick Mansions' her.

Se også: Fast & Furious 7 forsinkes efter stjernes død

0 kommentarer
Vis kommentarer