Dødelig sværdkamp i Skammerens datter

Ekstra Bladet fulgte optagelserne til den kommende store danske eventyrfilm 'Skammerens datter' - se billeder fra filmen og optagelserne her

Dragesoldaterne er klar til det endelige slag.(Foto: Kim Kastrup)
Dragesoldaterne er klar til det endelige slag.(Foto: Kim Kastrup)

PRAG(Ekstra Bladet): Solen skinner fra en skyfri himmel på en varm forårsdag i Prag. Midt i en gigantisk borg står blandt andet Søren Malling, Roland Møller, Peter Plaugborg og Jakob Oftebro i rollerne som våbenmesteren, hans assistent Hannes, Drakan og Nico på en lille forhøjning i midten af borgens gård. Og pludselig bryder helvede løs. Store sværd glimter i solen og søger deres dødelige bytte. Alt er pludselig kaos med skræmte folk, der løber skrigende væk, mens en kamp på liv og død udspilles med drabelige sværdhug.

Se også: Roland Møller slås med sværd



Den norske skuespiller Jakob Oftebro, der bor i København, spiller den store rolle som Nico.(Foto: Nepenthe)
Den norske skuespiller Jakob Oftebro, der bor i København, spiller den store rolle som Nico.(Foto: Nepenthe)




Se også: Dansk forfatter i tårer over filmatiseringen af sin egen bog


Vi befinder os i Barrandov-filmstudierne i udkanten af Prag midt under optagelserne til den kommende store danske eventyrfilm 'Skammerens datter', hvor filminstruktøren Kenneth Kainz netop har sat kampen igang med ordet: Action.

Det er kun en prøve, og der bliver lavet adskillige prøver for de mange skuespillere og de mere end 100 statister, før Kenneth Kainz er tilfreds og klar til den endelige optagelse.

En time før har Jakob Oftebro også i rollen som Nico kæmpet mod en gigantisk drage, som han selvfølgelig dræber med sit sværd. Dragen var dog ikke til stede. Den skal nemlig laves digitalt oppe i Norge, så Jakob Oftebro kæmpede mod en såkaldt 'blue screen' samtidigt med, at han måtte forestille sig, at det gjaldt liv eller død.



Peter Plaugborg spiller rollen som Drakan.(Foto: Nepenthe)
Peter Plaugborg spiller rollen som Drakan.(Foto: Nepenthe)




Se også: Laura Bro har sin baby med på filmoptagelse

Hemmelig identitet
Den store kampscene ligger i slutningen af filmen 'Skammerens datter', der har premiere i Danmark i marts måned 2015. Netop nu mangler filminstruktøren Kenneth Kainz her i Prag kun 15 dages optagelser, før filmen er færdigindspillet. De bærende roller som Dina og Rosa skal spilles af to 12-årige danske piger, hvis identitet ind til videre er hemmelig, fordi der er så stor interesse for filmen hjemme i Danmark. Men på rollelisten kan man også udover Søren Malling, Roland Møller. Peter Plaugborg og Jakob Oftebro finde store navne som Olaf Johannesen, Maria Bonnevie, Stina Ekblad, Allan Hyde og Laura Bro.

Filmen tager udgangspunkt i den 12-årige Dina og hendes familie, der mod deres vilje drages ind i en nådeløs kamp om magten i fyrstedømmet Dunark, og det bliver et forrygende eventyr i en middelalderlig fantasiverden med drager, magi, konger, riddere, tyranni og mord.



En bryllupsscene fra 'Skammerens datter'.(Foto: Nepenthe)
En bryllupsscene fra 'Skammerens datter'.(Foto: Nepenthe)


1 af 12 Roland Møller i rollen som Hannes øver sig her med sværdet.(Foto: Kim Kastrup)
2 af 12 Søren Malling har taget solbrillerne på i pausen før den store krigsscene.(Foto: Kim Kastrup)
3 af 12 Den store svenske skuespillerinde Stina Ekblad spiller rollen som Drakans mor.(Foto: Nepenthe)
4 af 12 Statisterne til 'Skammerens datter' er fundet i Prag, og de er helt geniale i deres udtryk og meget autentiske i deres middelalder-look.(Foto: Kim Kastrup)
5 af 12 Virkelighedstro statister holder pause før den store scene.(Foto: Kim Kastrup)
6 af 12 Jakob Oftebro i rollen som Nico.(Foto: Kim Kastrup)
7 af 12 Jakob Oftebro som den unge fyrstesøn Nico, der anklages for mord og skal konfronteres med Skammeren og hendes datter Dina.(Foto: Kim Kastrup)
8 af 12 En drabelig sværdkæmper holder pause.(Foto: Kim Kastrup)
9 af 12 Dragesoldater klar til kamp.(Foto: Kim Kastrup)
10 af 12 En statist poserer for Ekstra Bladet og lader, som om han bliver hængt.(Foto: Kim Kastrup)
11 af 12 Flotte middelalderdragter giver hele filmen et helt særligt look.(Foto: Kim Kastrup)
12 af 12 Dragesoldaterne er klar til det endelige slag.(Foto: Kim Kastrup)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Har du en mening om Ekstra Bladet? Kom med i vores panel og del din mening med os
Nyhedsredaktør:Jonas Skov Nielsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen