Afdød fart-stjernes brødre færdiggør film

Paul Walkers brødre skal spille med i filmen 'Fast & Furious 7'

Paul Walkers brødre skal nu færdiggøre 'Fast and Furious 7'. (Foto: AP)
Paul Walkers brødre skal nu færdiggøre 'Fast and Furious 7'. (Foto: AP)

Et tragisk dødsfald satte optagelserne af filmen 'Fast & Furious 7 på pause, da Paul Walker omkom i en bilulykke i november.

Nu fortsætter optagelserne, og produktionsselskabet bekræfter, at Paul Walkers brødre er med på holdet.

- Caleb og Cody hjælper os med at færdiggøre nogle actionscener og fylde små huller ud i produktionen. Når vi har dem med på settet, føles det som om, at Paul også er med os, skriver selskabet i en meddelelse ifølge Female First.

Se også: Afdød stjerne tilbage på lærredet

Ifølge produktionsselskabet har man på filmholdet brugt noget tid på at overveje, om optagelserne skulle fortsætte, men blev til sidst enige om, at det var det eneste rigtige at gøre.

- Vi tror, at vores fans vil have det og tror, at Paul også ville have ønsket det. Paul havde allerede optaget de mest dramatiske scener og de fleste actionscener, skriver selskabet, som mener, at 'Fast & Furious 7' hører til blandt det bedste, Walker nogensinde har lavet.

Paul Walker omkom i en bilulykke den 30. november efter at have deltaget i et velgørenhedsarrangement i Los Angeles. Skuespilleren blev 40 år og har efterladt sig en datter.

Se også: Paul Walker blev dræbt af høj fart

0 kommentarer
Vis kommentarer