Gamle Harrison med i Star Wars 7

Disney sørger for et gensyn med gamle kendinge i den kommende Stjernekrigs-film

Star Wars episode VII har fundet en ny Darth Wader-lignende skurk. Foto: AP
Star Wars episode VII har fundet en ny Darth Wader-lignende skurk. Foto: AP

Harrison Ford, Carrie Fisher og Mark Hamill er med i den nye Star Wars. Det samme er Anthony Daniels, Peter Mayhew og Kenny Baker. Og hermed er måneders spekulation om, hvem der mon skulle være med i Disneyudgaven af den kultiske stjernekrigsfilm.

Se også: Disney har droppet Star Wars 1313



Se også: Star Wars på vej i sandkassen

Siden Disney overtog Lucasfilm har stjernekrigsfans bævet af forventning, og mon ikke, at der selv blandt de mest kræsne fans er tilfredshed med de mange gamle kendinge som seriens legendariske skikkelser.

Hertil kommer alle de nye - hvis man ellers kan kalde Max von Sydow ny. Og han får følgeskab af John Boyega, Daisy Ridley, Adam Driver, Oscar Isaac, Andy Serkis og Domhnall Gleeson. Der er altså også masser af friske skud på stammen i den berømte eventyrfilm-serie.

Ifølge Variety ser instruktøren, J.J. Abrams, frem til at blande de gamle og de nye.

Optagelserne til Star Wars episode VII er i gang. Variety skriver, at Adam Driver har fået rollen som en Dath Vader-lignende skurk, mens Oscar Isaac vil minde om Han Solo og John Boyega vil spille en Jedi-ridder.

0 kommentarer
Vis kommentarer