'Nymphomaniac': Ydmygende at blive pisket

Filmmagasinet: Se klip fra 'Nymphomaniac' og hør skuespillernes reaktion på de grænseoverskridende scener

Der er blevet sagt og skrevet rigtig meget om Lars von Triers 'Nymphomaniac', som har premiere her 1. juledag.

Men hvis du er i tvivl om du skal bryde julefreden ved at gå ind at se den mere end fire timer lange film, som er proppet med vulgære sexscener og grænseoverskridende billeder, så kan Filmmagasinet måske hjælpe dig.

Se også: Fem stjerner til Triers sexfilm: Stærk og grænseoverskridende

Årets sidste program er nemlig dedikeret til 'Nymphomaniac'. Vi viser masser af klip fra filmen og taler med hovedrolleindehaverne Stellan Skarsgård, Stacy Martin og Charlotte Gainsbourg.

Se Filmmagasinet i afspilleren over artiklen

Selvom sidstnævnte har været centralt placeret i flere af den danske instruktørs seneste film, er det stadig voldsomt at skulle spille de scener, som Lars von Trier har nedfældet i sine manuskripter, lyder det fra skuespilleren:

- De masochistiske scener var ret prekære og ydmygende, siger Charlotte Gainsbourg til Filmmagasinet.

Se også: Triers unge nymfoman: Jeg ville ikke have sex

Her taler hun blandt andet om en scene, hvor hun ligger trusseløs op ad en sofa, med hænderne bundet på ryggen og en viden om, at hun snart vil blive pisket til blods af en ung mand.

- Men det er derfor jeg godt kan lide at arbejde sammen med Lars von Trier. Det er meget intenst, siger Charlotte Gainsbourg.

Se også: Gainsbourg: Jeg er Triers redskab

Ekstra Bladets filmanmelder Henrik Queitsch uddeler også stjerner til 'Nymphomaniac' - og det er ikke så få.

I slutningen af Filmmagasinet bringer vi et kort sammendrag af de største øjeblikke programmet har bragt i løbet af dets første leveår.

Filmmagasinet er tilbage i 2014. Rigtig godt nytår!

Se også: TV: Er 'Hobbitten 2' værd at se?

Se Filmmagasinet i afspilleren over artiklen og læs mange flere filmnyheder og anmeldelser på ekstrabladet.dk/filmmagasinet

0 kommentarer
Vis kommentarer