Fjerkongens rige støtter børn i hele verden

Lagkagehuset sælger gulerodskager med kaninen Johan fra påskens store danske tegnefilm 'Rejsen til Fjerkongens Rige' - overskuddet går til SOS Børnebyerne

Her ses kaninen Johan, der er hovedkarakteren i Påskens store danske tegnefilm 'Fjerkongens Rige'.(Foto: Copenhagen Bombay)
Her ses kaninen Johan, der er hovedkarakteren i Påskens store danske tegnefilm 'Fjerkongens Rige'.(Foto: Copenhagen Bombay)

Filmselskabet Copenhagen Bombay har indgået et usædvanligt samarbejde med Lagkagehuset og deres 31 bagerier samt SOS Børnebyerne, der på en flot måde kombinerer, kunst, underholdning, smagssans og velgørenhed.

Lagkagehuset sælger nemlig fra i morgen den 10. april og 11 dage frem gulerodskager med kaninen Johan fra Påskens store tegnefilm 'Rejsen til Fjerkongens rige' i deres 31 bagerier, og for hver solgt kage støtter Lagkagehuset med 5 kroner, der går til SOS Børnebyerne, der har til formål at hjælpe forældreløse og udsatte børn i hele verden.



Fra i morgen kan man købe Johan gulerodskager i Lagkagehusets 31 bagerier rundt om i landt og dermed støtte SOS Børnebyerne.(Foto: Copenhagen Bombay)
Fra i morgen kan man købe Johan gulerodskager i Lagkagehusets 31 bagerier rundt om i landt og dermed støtte SOS Børnebyerne.(Foto: Copenhagen Bombay)


Filminstruktøren Esben Toft Jakobsens nye tegnefilm 'Rejsen til Fjerkongens Rige' har også premiere i 71 danske biografer i morgen. Det er en sjov og spændende film til børn, men med et alvorligt emne. Det handler om at miste - noget børnene i SOS Børnebyerne kender alt for godt. Derfor har filmen ifølge en pressemeddelelse indgået et samarbejde med SOS Børnebyerne om blandt andet en Johan-T-shirt, hvoraf salget går til velgørenhed, og nu har et af Danmarks bedste brands valgt at følge trop og sælger Johan-kager påsken over, både for at bakke filmen op, men også for at støtte SOS Børnebyerne.

Se også: Fjerkongens Rige bliver påskens store tegnefilm for børn

Direktør i Lagkagehuset, Peter Bruun siger om samarbejdet:

- For os er det vigtigt, at der er noget mere i det, end blot at bakke en dansk kvalitets børne-familiefilm op. Det faktum, at filmens budskab kan være med til at sætte dagsorden hos både familier og medier, er noget vi gerne vil bakke op om, og at vi så samtidig har lejlighed til at støtte SOS Børnebyerne, jamen det er vi kun glade for.

Hos SOS Børnebyerne hilser man også initiativet velkommen:

- 'Rejsen til Fjerkongens Rige' er en sjælden eftertænksom film til børn og deres familier, der ikke blot får gang i samtalerne om at miste en mor - samtidig giver 'Rejsen til Fjerkongens Rige' via samarbejdet med Lagkagehuset hjælp til forældreløse børn i SOS Børnebyerne. Det er vi glade for og vi håber, at mange vil købe en Johan-kage og se filmen.



Kaninen Johan bliver snuppet af billetkontrolløren i sit forsøg på at komme ind i Fjerkongens Rige.(Foto: Copenhagen Bombay)
Kaninen Johan bliver snuppet af billetkontrolløren i sit forsøg på at komme ind i Fjerkongens Rige.(Foto: Copenhagen Bombay)


Filmens handling
Johan og hans far bor på et skib. Det har de gjort så længe Johan kan huske, og han kan rigtig godt lide deres skib. Johans mor er der ikke længere. Hun blev en dag hentet af Fjerkongen. En stor slags fugl, som Johan ikke rigtig ved, hvem er. Johan vil gerne lære at sejle deres skib - så kan han sejle til Fjerkongens Rige, for han tror nok, at det må være der, hans mor er. En dag da Johans far henter forsyninger og Johan er alene på skibet, modtager han et opkald på radioen om Fjerkongen, og så sejler han af sted på eventyr på egen hånd. Senere samler han sin gode ven hunden Bill op, og det skal vise sig at være en rigtig god ide.



Her møder den lille kanin Johan den gigantiske 'Fjerkongen'.(Foto: Copenhagen Bombay)
Her møder den lille kanin Johan den gigantiske 'Fjerkongen'.(Foto: Copenhagen Bombay)


1 af 2 Johan Tshirts koster 129 kr. – 40 kr. går til SOS Børnebyerne – den kan købes på www.rootsshop.dk (Foto: Copenhagen Bombay)
2 af 2 Her ses kaninen Johan, der er hovedkarakteren i Påskens store danske tegnefilm 'Fjerkongens Rige'.(Foto: Copenhagen Bombay)
0 kommentarer
Vis kommentarer