Dyrholm: Der vil ske vilde ting i 'Arvingerne'

Trine Dyrhom mødte op til gallapremiere på filmen 'En du elsker' direkte efter optagelserne til 2. sæson af tv-serien 'Arvingerne'

Trine Dyrholm mødte op til gallapremieren på filmen 'En du elsker' iført en flot, sort kjole designet af Borcher. Hovedrolleindehaveren svenske Mikael Persbrandt meldte afbud i sidste sekund, men kan til gengæld ses på den store plakat bag Trine.(Foto: Henning Hjorth)
Trine Dyrholm mødte op til gallapremieren på filmen 'En du elsker' iført en flot, sort kjole designet af Borcher. Hovedrolleindehaveren svenske Mikael Persbrandt meldte afbud i sidste sekund, men kan til gengæld ses på den store plakat bag Trine.(Foto: Henning Hjorth)

Den 42-årige Trine Dyrholm er en meget travl kvinde. Hun mødte op til gallapremieren på sin nye film 'En du elsker' i sin flotte, sorte kjole af designeren Borcher direkte efter optagelserne til anden sæson af DR-serien 'Arvingerne'.

Se også: Persbrandt blev væk fra dansk filmpremiere



Se også: Persbrandt forsvandt fra optagelser til dansk film

- Jeg måtte skynde mig at lægge make-up og finde kjolen frem, fordi jeg har været på optagelserne til anden sæson af 'Arvingerne' hele dagen.

Kan du afsløre lidt omkring, hvordan Gro hun udvikler sig?

- Jeg kan sige, at jeg og de andre på holdet synes, at det er rigtigt spændende at arbejde med 'Arvingerne' igen. Jeg kan dog ikke afsløre noget konkret fra serien. Men Gro vil stadig være meget i fokus i tv-serien. Hun ved godt, hvad hun vil, selv om hun ind i mellem kommer til at miste lidt fokus, siger Trine Dyrholm om 'Arvingerne', der først er færdige med optagelserne til anden sæson i slutningen af oktober måned.

Men bliver Gro mere vild?

- Jeg ved ikke, om hun bliver vild, men hun er jo meget vild i forvejen. Men der kommer til at ske nogle ret vilde ting i serien. Der er noget at glæde sig til.

Se også: Gæt hvem der er Trine Dyrholm

God til at drikke rødvin
Kan du genkende Gro-karakteren i dig selv?

- Det er svært at sige. Der er mange sjove ting ved Gro, som jeg genkender, men så er der også mange ting, som jeg ikke kender så meget til, men hvor jeg bare lader, som om jeg kender til dem. Men Gro er en rigtigt sjov karakter, fordi hun kan rigtig mange ting.

Og så er Gro også god til at drikke rødvin?

- Ja, det kan hun godt lide.

'Arvingerne' handler om famileforhold. Hvordan er dit eget forhold til din familie?

Tryg fynsk barndom
- Jeg har et godt forhold til min familie. Min egen familie er en stor base i mit liv. Jeg prøver at passe på min familie, så godt jeg kan. Min forældre har altid støttet og hjulpet mig. Jeg har på mange måder haft en rigtig god, tryg, fynsk barndom. Men det betyder ikke, at det hele var rosenrødt, siger Trine Dyrholm. Trine Dyrholm der er vokset op på Fyn som datter af folkeskolelærer Arne Dyrholm og folkeskolelærer Lisbeth Dyrholm. Trine Dyrholm danner par med koreograf og teaterinstruktør Niclas Bendixen, og sammen har de sønnen Axel.

I Pernille Fischer Christensens nye film 'En du elsker' spiller Trine Dyrholm rollen som musikproduceren Molly Moe, der på forskellige måder forsøger at støtte sin gode ven, den verdensberømte musiker Thomas Jacob, der forsøger at bibevare sin karriere, selv om hans privatliv er fuldstændigt smadret. Han ser næsten aldrig sin egen datter og sit lille barnebarn.



Nogle af de vigtige aktører i filmen 'En du elsker'. Fra venstre: Tina Dickow, Trine Dyrholm, Pernille Fischer Christensen, Birgitte Hjorth Sørensen, Sofus Rønnow og Lourdes Faberes.(Foto: Henning Hjorth)
Nogle af de vigtige aktører i filmen 'En du elsker'. Fra venstre: Tina Dickow, Trine Dyrholm, Pernille Fischer Christensen, Birgitte Hjorth Sørensen, Sofus Rønnow og Lourdes Faberes.(Foto: Henning Hjorth)




Se også: Dyrholm og Persbrandt som musikalsk duo

Seksstjernet film
Ekstra Bladet giver filmen seks stjerner. Hvad siger du til det?

- Det er fantastisk. Jeg er overvældet og glad. Jeg har lige hørt det.

Hvad siger du til, at Persbrandt har meldt afbud i sidste sekund?

- Det er ærgerligt. Det er jeg ked af. Jeg havde ellers glædet mig til at se ham.

Har du nogen kommentarer til hans kokain-dom?

- Nej, det har jeg ikke lyst til at udtale mig om. Men jeg vil gerne sige, at jeg er ekstremt glad for filmen og glæder mig til, at den får et liv i Danmark.

Det er jo ikke første gang, du spiller sammen med Mikael Persbrandt. I spillede også sammen i ’Hævnen’. Hvordan var det denne gang?

- Det var dejligt. Nu skulle vi f.eks. synge lidt sammen. Det har været et anderledes format, og jeg spiller også en mindre rolle, så jeg har været lidt på besøg i universet på optagelserne en gang imellem. Og min rolle som musikproduceren Molly Moe er jo, at jeg skal være med til at fortælle filmens musikalske miljø og være med til at bakke op om Persbrandt karakter. Jeg hjælper ham på vej som en ven, og så må han gå det sidste skridt selv.





Trine Dyrholm i rollen som musikproduceren Molly Moe i en scene med Mikael Persbrandt i rollen som musikeren Thomas Jacob.(Foto: Rolf Konow)
Trine Dyrholm i rollen som musikproduceren Molly Moe i en scene med Mikael Persbrandt i rollen som musikeren Thomas Jacob.(Foto: Rolf Konow)


1 af 3 Smukke Trine Dyrholm taler med pressen.(Foto: Henning Hjorth)
2 af 3 Persbrandt og Dyrholm poserer for pressen under filmfestivalen i Berlin, hvor 'En du elsker' havde verdenspremiere.(Foto: Christian T. Jørgensen)
3 af 3 Trine Dyrholm mødte op til gallapremieren på filmen 'En du elsker' iført en flot, sort kjole designet af Borcher. Hovedrolleindehaveren svenske Mikael Persbrandt meldte afbud i sidste sekund, men kan til gengæld ses på den store plakat bag Trine.(Foto: Henning Hjorth)
0 kommentarer
Vis kommentarer