Dansk filmhold rejser til Ghana for at optage 'Guldkysten'

Den 4. august begynder optagelserne til den smukke og brutale film om botanikeren Joseph Wullfs liv på Afrikas Guldkyst

Den norske skuespiller Jakob Oftebro ses her i en scene fra filmen 'Guldkysten'.(Foto: SF Film)
Den norske skuespiller Jakob Oftebro ses her i en scene fra filmen 'Guldkysten'.(Foto: SF Film)

Turen går til Ghana for det danske filmhold, der skal ned og optage 'Guldkysten'. Mandag den 4. august begynder optagelserne til den smukke men også brutale historie.

'Guldkysten' er inspireret af den danske botaniker Joseph Wulffs liv på Afrikas Guldkyst, og er delvist baseret på hans breve og dagbogsnotater. Filmen bygger på virkelige personer og begivenheder fra perioden omkring slutningen af den transatlantiske slavehandel i 1836.

Filmholdet var allerede i februar måned i Ghana for at researche til filmen og lave testoptagelser. Og billedet af Jakob Oftebro, der i rollen som botaniken Wulff bliver båret af nogle indfødte ghanesere er taget i den forbindelse.

Daniel Dencik debuterer som spillefilmsinstruktør, og på rollelisten som Wulff ses Jacob Oftebro, der for alvor blev kendt i Danmark for sin medvirken i 'Kon Tiki'. Han er dog også med i flere danske produktioner netop nu som 'Lev stærkt', 'Når dyrene drømmer', 'Skammerens datter' samt Ole Bornedals kommende TV-serie '1864'.

Dansk films nye stjerne, Danica Curcic, skal i øvrigt spille rollen som en kvindelig dansk missionær, som Wulff(Jakob Oftebro) møder på skibet mod Afrika. En kvinde, som han får et venskab med i det fremmede.

Se også: Anmeldelse: Tempo og tragedie i ny dansk film  

Den norske skuespiller Jakob Oftebro er bosiddende i København og taler flydende dansk. Han har medvirket i adskillige danske film.(Foto: SF Film)
Den norske skuespiller Jakob Oftebro er bosiddende i København og taler flydende dansk. Han har medvirket i adskillige danske film.(Foto: SF Film)
 

Se også: Danske skuespillere lokale i Prag

 

Ashanti-stamme

'Guldkysten' foregår i 1836 på de danske besiddelser i Guinea efter at slavehandlen officielt er ophørt. Den danske botaniker Wulff er på kongens opfordring rejst til Guldkysten, hvor han har fået til opgave at få den afrikanske jord til at blomstre med kaffetræer. Så snart han lykkes med sit projekt, kan han gifte sig med sin forlovede, der venter på ham hjemme i Danmark. Men absolut intet går som planlagt.

Wulff bliver vidne til lyssky, illegale handler med hundredevis af slaver, der sejles bort i ly af natten, mens hans plantager bliver destrueret.

Den unge slavepige Tim-Tam hjælper ham, og det går op for ham, at det er den lokale Ashanti-stamme, der modarbejder ham, og at en større konspiration ligger bag.

Filmen 'Guldkysten' foregår i 1836. Her ses Jakob Oftebro på et flot sejlskib.(Foto: SF Film)
Filmen 'Guldkysten' foregår i 1836. Her ses Jakob Oftebro på et flot sejlskib.(Foto: SF Film)

Se også: 108.000 kroner til dansk instruktør  

Over 70 festivaler

Daniel Dencik har blandt andet lavet 'Ekspeditionen til verdens ende', der blev nomineret til en Robert for Bedste dokumentarfilm og har gået sin sejrsgang på over 70 internationale festivaler og modtaget en række priser.

Ved dette års Robert-prisuddeling modtog han prisen for Bedste korte dokumentarfilm med 'Tal R: The Virgin' og kort efter den prestigefulde Nordisk Film Prisen.

Gennem de sidste to år har Michael Haslund-Christensen udviklet 'Guldkysten' sammen med Daniel Dencik og lokale ghanesiske partnere. Filmen produceres af Haslund/Dencik Entertainment med produktionsstøtte på 6,2 millioner kroner fra Det Danske Filminstitut

2. juli 2015 får 'Guldkysten' danmarkspremiere, og den er en del af Biografklub Danmark sæson 2014/15.

1 af 3 Den norske skuespiller Jakob Oftebro er bosiddende i København og taler flydende dansk. Han har medvirket i adskillige danske film.(Foto: SF Film)
2 af 3 Filmen 'Guldkysten' foregår i 1836. Her ses Jakob Oftebro på et flot sejlskib.(Foto: SF Film)
3 af 3 Den norske skuespiller Jakob Oftebro ses her i en scene fra filmen 'Guldkysten'.(Foto: SF Film)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen