ASA Film meldt til politiet efter traktorulykke

Bodil Jørgensen-ulykke kommer til at koste produktionsselskabet 70.000 kroner

Det er traktoren her, Bodil Jørgensen faldt af under optagelserne til 'Far til fires vilde ferie' 18. juni i år. (Foto: Christer Holte)

Produktionsselskabet bag 'Far til fire'-filmene, ASA Film, er blevet meldt til politiet af Arbejdstilsynet, der de seneste måneder har arbejdet på at færdiggøre en rapport om ulykken den 18. juni i år, hvor Bodil Jørgensen blev hårdt kvæstet efter at være faldet af en traktor under optagelser til 'Far til fires vilde ferie'.

Politiet har efterfølgende sigtet ASA Film og fremsendt en bøde på 70.000 kroner for overtrædelse af arbejdsmiljøloven.

Traktorulykken med Bodil Jørgensen har været en øjenåbner i teater- og filmverdenen. (Foto: Christer Holte) Samfund - 28. aug. 2014 - kl. 11:31 Efter Bodil Jørgensen-ulykke: Filmfolk lever livet farligt

Producent Henrik Møller-Sørensen fra ASA Film modtager sigtelsen uden indvendinger, oplyser selskabet i en pressemeddelelse.

- Ansvaret for ulykken er ASA Films, for der bør ikke kunne ske en ulykke på en filmoptagelse, som jeg er øverste ansvarlige for. Når der alligevel sker en så frygtelig ulykkelig hændelse, så er der ting, som vi ikke har gjort rigtigt. Jeg vil gerne igen beklage dybt overfor især Bodil Jørgensen, men også overfor alle andre, at det kunne gå så galt, udtaler han i meddelelsen og forklarer, at han nu vil forsøge at lære af forløbet.

- På alle filmoptagelser tager vi sikkerheden meget alvorligt. Det bedste, vi nu kan gøre er at lære af ulykken og skærpe den ansvarsfølelse, som alle har på filmoptagelser. Desuden har jeg bedt Producentforeningen, om at indkalde til et møde med Skuespillerforbundet og Filmarbejderforeningen, FAF, hvor sikkerhedssituationen på filmoptagelser tages op, så man i fremtiden undgår den slags ulykker.

Bodil Jørgensen er endelig udskrevet efter den tragiske traktorulykke under indspilningen til 'Far til fires vilde ferie'. (Polfoto) Danske kendte - 19. jul. 2014 - kl. 14:15 Bodil: Sådan kunne ulykken være undgået

Ulykken skete med traktoren her. (Foto: Christer Holte)
Ulykken skete med traktoren her. (Foto: Christer Holte)

Ifølge Arbejdstilsynets rapport er der sket tre fejl under optagelserne. For det første var traktorscenen ikke planlagt og udført sikkerhedsmæssigt forsvarligt. For det andet blev traktorens bagskovl anvendt til persontransport, hvilket heller ikke var sikkerhedsmæssigt forsvarligt. Og for det tredje var føreren af traktoren ikke tilstrækkeligt oplært til at kunne køre en traktor på et dige.

Morten Søborg med hele familien, Bodil og de tre børn. Foto: All Over Danske kendte - 16. jul. 2014 - kl. 07:17 Ægtemand: Bodils ulykke var grov uagtsomhed

Ulykken skete tidligt om morgenen den 18. juni, da en traktor med Bodil Jørgensen og Kurt Ravn ombord skulle køre op ad et dige. Men traktoren begyndte at trille baglæns og Bodil Jørgensen, der står på bagskovlen, falder af traktoren og bliver samtidig ramt af den.

Den 53-årige skuespiller brækkede samtlige sine ribben, begge sine kraveben og har fået sat sit kvæstede bækken sammen med skruer.

På trods af ulykken forventes filmen fortsat at få premiere i efteråret 2015.

Den folkekære skuespiller modtager besøg og kan grine med vennerne. (Foto: Kennth Meyer) Danske kendte - 29. jun. 2014 - kl. 09:58 Bodil Jørgensen taknemmelig over at være i live

Se også: Bodil Jørgensen bundet til kørestol

0 kommentarer
Vis kommentarer