Fares Fares: - Jeg er vild med Assad

Den 41-årige svenske skuespiller Fares Fares er begejstret for sin rolle som Assad i Afdeling Q-filmene

Den 41-årige skuespiller Fares Fares giver her interview med Ekstra Bladet.(Foto:Kim Kastrup)
Den 41-årige skuespiller Fares Fares giver her interview med Ekstra Bladet.(Foto:Kim Kastrup)

Han er 186 centimeter høj og stærk som en bjørn. Men bag den lidt barske facade gemmer der sig en genert og mild person, der er venligheden selv.

Lige nu kender hele Danmark den 41-årige svenske Fares Fares for hans rolle som Carl Mørcks assistent Assad i 'Kvinden i buret', og han er allerede idag aktuel i den anden film i serien, nemlig 'Fasandræberne'. Fares Fares har yderligere skrevet under på endnu to film i serien. Så om 3-4 år er den store svensker et af de mest kendte ansigter i Danmark, hvis filmene fortsætter med at have så stor succes, som de har.

Sarah-Sofie Boussnina og Marco Ilsøe ses her i en passioneret sex-scene i rollerne som de unge kostskoleelever Ditlev og Kimmie.(Foto: Nordisk Film) Filmnyheder - 27. sep. 2014 - kl. 12:46 Fasandræberne: Sex, vold og magt

Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i rollerne som kriminalkommisær Carl Mørck og hans assistent Assad.(Foto: Christian Geisnæs)
Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i rollerne som kriminalkommisær Carl Mørck og hans assistent Assad.(Foto: Christian Geisnæs)
 

Tæt på at sige nej til rollen
Men faktisk var den travle Fares Fares lige ved at sige nej tak til rollen. Efter international succes i de amerikanske film 'Zero Dark Thirty' og 'Safe House' samt tv-serien Tyrant var kalenderen nemlig fuld.

- Men da jeg hørte, at jeg skulle spille overfor Nikolaj Lie Kaas, og at det var Zentropa, der stod bag de fire film, endte jeg med at sige ja tak til rollen, fortæller Fares Fares til Ekstra Bladet og tilføjer:

- Og jeg har ikke fortrudt et sekund. Der har nemlig været en utrolig god kemi mellem mig og Nikolaj Lie Kaas lige fra starten. Og det er jo ekstremt vigtigt, fordi både bøgerne og filmene er bygget om omkring samarbejdet mellem Carl Mørck og Assad.

Se også: Instruktør til Nikolaj Lie Kaas: Drop charmen

Danica Curcis i rollen som Kimmie, der her får presset en  pistol mod tindingen.(Foto: NOrdisk Film)
Danica Curcis i rollen som Kimmie, der her får presset en pistol mod tindingen.(Foto: NOrdisk Film)
 

Svært at tale dansk
Hvad har været det mest udfordrende ved at spille Assad?

- Det har været det danske sprog. Da jeg fik rollen, sagde de, at jeg skulle tale dansk. Og jeg tænkte: Oh Shit. Hvordan skal det gå, siger Fares Fares og tilføjer:

- Men før vi optog 'Kvinden i buret' tog jeg et intensivt kursus på to måneder i dansk. Og Nikolaj Lie Kaas er rigtig god til at lære fra sig, når jeg smutter lidt rundt i gloserne.

Hvordan vil du med dine egne ord beskrive din karakter Assad?

- Han er en type, der slås for retfærdighed. Han tror først og fremmest på det gode i mennesket. Men selvfølgelig ved han, at der er masser af ondskab i verden. Og så er han en meget hemmelighedsfuld person med mange lag. Han har en skjult fortid, som ikke ret mange kender.

Se også: Jussi Adler-Olsen udgiver ny Carl Mørck-roman

Unge maskerede voldelige kostskole-elever parat til overfald i en scene fra 'Fasandræberne'.(Foto: Nordisk Film)
Unge maskerede voldelige kostskole-elever parat til overfald i en scene fra 'Fasandræberne'.(Foto: Nordisk Film)
 

Hvorfor tror du, at Assad-karakteren bliver ved med at synes godt om Carl Mørck, selv om han ofte er meget vred og sur?

- Assad ser lidt på sig selv som en person, der skal redde menneskeheden. Og hvis han kan redde Carl Mørck, så kan han redde hvem som helst.

I 'Fasandræberne' er karakteren Rose kommet på banen. Hvad betyder det for din karakter, at der lige pludselig er kommet en ekstra person med i dit samspil med Carl Mørck?

- Assad er lykkelig for, at der er kommet en kvindelig assistent i Afdeling Q. Det betyder jo, at han kan lave mere rigtigt politiarbejde på gaden. Han har brug for Rose. Og det er også godt med lidt kvindelig energi i den mørke kælder.

Nikolaj Lie Kaas ses her i rollen som kriminalkommisær Carl Mørck, der er igang med at afhøre den mystiske kostskolepige Kimmie(Danica Curcic), der er gået under jorden.(Foto: Christian Geisnæs) Filmnyheder - 3. jul. 2014 - kl. 11:00 Ny trailer: Fuld knald på 'Fasandræberne'

Ung sex på kostskolen i filmen 'Fasandræberne'.(Foto: Nordisk Film)
Ung sex på kostskolen i filmen 'Fasandræberne'.(Foto: Nordisk Film)
 

Kendt ansigt i Danmark
'Kvinden i buret' var årets mest sete film sidste år med 730.000 tilskuere, og 'Fasandræberne' bliver angiveligt også den mest sete film i år. Har du tænkt over, at du faktisk er et ret kendt ansigt i Danmark. Alle ved hvem Assad er, og hvordan han ser ud?

- Nej, det har jeg ikke tænkt så meget på. Men efter 'Fasandræberne' tror jeg, at jeg vil mærke det mere,  når jeg går på gaderne i Danmark. Lige nu kan jeg f.eks. se mig selv på plakater for filmen over alt i København.

Danica Curcis i rollen som Kimmie, der må leve som posedame i København for at holde sig skjult.(Foto: Nordisk Film)
Danica Curcis i rollen som Kimmie, der må leve som posedame i København for at holde sig skjult.(Foto: Nordisk Film)
 

 

 

1 af 6 Nikolaj Lie Kaas og Fares Fares i rollerne som kriminalkommisær Carl Mørck og hans assistent Assad.(Foto: Christian Geisnæs)
2 af 6 Danica Curcis i rollen som Kimmie, der her får presset en pistol mod tindingen.(Foto: NOrdisk Film)
3 af 6 Unge maskerede voldelige kostskole-elever parat til overfald i en scene fra 'Fasandræberne'.(Foto: Nordisk Film)
4 af 6 Ung sex på kostskolen i filmen 'Fasandræberne'.(Foto: Nordisk Film)
5 af 6 Danica Curcic i rollen som Kimmie, der må leve som posedame i København for at holde sig skjult.(Foto: Nordisk Film)
6 af 6 Den 41-årige skuespiller Fares Fares giver her interview med Ekstra Bladet.(Foto:Kim Kastrup)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen