Assad flytter i kollektiv

Svenske Fares Fares kendt fra Afdeling Q-filmene kaster sig ud i Thomas Vinterbergs film ’Kollektivet’ 

Fares Fares ses her i rollen som den jødiske fyr Allon, der er flyttet ind i et kollektiv, hvor han bliver hånet for ikke at have betalt husleje.(Foto: Zentropa/Josef Persson)
Fares Fares ses her i rollen som den jødiske fyr Allon, der er flyttet ind i et kollektiv, hvor han bliver hånet for ikke at have betalt husleje.(Foto: Zentropa/Josef Persson)

Hele Danmark kender den store stærke svenske skuespiller Fares Fares for hans lune, humoristiske og hårdtslående rolle som Carl Mørcks assistent Assad i Afdeling Q-filmene ’Kvinden i buret’ og ’Fasandræberne’. Nu springer han ud i endnu en dansk film, nemlig i Thomas Vinterbergs kommende film ’Kollektivet’.

- Det er skønt at medvirke i en film af Thomas Vinterberg. Han er en meget sød mand, siger Fares Fares med sin svenske dialekt til Ekstra Bladet, da vi besøger optagelserne til filmen i Trollhättan i Sverige.

- Jeg har selv boet i kollektiv, da jeg var yngre. Men det kunne jeg aldrig drømme om i dag. Jeg vil gerne bestemme selv, siger Fares Fares, der spiller den jødiske mand Allon, der flytter ind i et kollektiv i Hellerup i 1970’ erne.

Fares Fares bryder sammen i gråd
Under dagens optagelse holder de nye kollektivister deres første husmøde nogensinde. Og Fares Fares karakter Allon bliver skældt ud i høje toner af karakteren Ole(Lars Ranthe), der håner Allon, fordi han ikke har betalt husleje, og fordi han er luddoven og arbejdsløs. Og så bryder den store stærke Fares Fares ud i gråd.

Som en sjov detalje kan det nævnes, at det filmstudie, hvor ’Kollektivet’ bliver optaget, hedder Studie Fares, opkaldt efter Fares Fares lillebror Josef Fares, der i Sverige er en kendt filminstruktør især er kendt for de populære film ’Jalla Jalla’, ’Kops’ og ’Zozo.

Thomas Vinterbergs nye film ’Kollektivet’ er delvist baseret på hans egen opvækst i et kollektiv. I de øvrige roller ses blandt andre Trine Dyrholm, Ulrich Thomsen, Magnus Millang, Julie Agnete Vagn.

1 af 2 Fares Fares er kendt i hele Danmark som Assad i Afdeling Q-filmene. I Thomas Vinterbergs nye film ’Kollektivet’ flytter han i kollektiv. Her er Thomas Vinterberg igang med at instruere Fares Fares og samt Magnus Millang kendt fra Danish Dynamite. (Foto: Zentropa/Henrik Petit)   
2 af 2 Fares Fares ses her i rollen som den jødiske fyr Allon, der er flyttet ind i et kollektiv, hvor han bliver hånet for ikke at have betalt husleje.(Foto: Zentropa/Josef Persson)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere