Bodil-dronning i den syvende himmel

29-årige Danica Curcic scorede sin første Bodil-pris for sin hovedrolle i Bille Augusts film 'Stille Hjerte'

En lykkelig Danica Curcic smiler af glæde over sin fortjente Bodil-pris.(Foto: Jakob JØrgensen)
En lykkelig Danica Curcic smiler af glæde over sin fortjente Bodil-pris.(Foto: Jakob JØrgensen)

2014 blev i den grad den 29-årige skuespiller Danica Curcics helt store år. Hun bragede igennem i hele fire filmroller i fire store danske film. Og i går fik hun så sat en fortjent prik over i'et med den fornemme Bodil-pris i kategorien 'årets bedste kvindelige hovedrolle' for sin rolle som den følsomme lillesøster i Bille Augusts film 'Stille Hjerte'.

- Jeg er  utrolig rørt og bevæget over at have fået den her dame.(Bodil). Tak til Bille Augusts for det helt fantastiske samarbejde. Og tak Bille, fordi du gav os ansvar og frihed til at spille rollerne. Og tak til min mor og far, der sidder her i salen i aften, lød det fra en rørt men meget glad Danica.

Danica Curcic ville dog ikke tage hele æren for sin Bodil og takkede alle de utrolige gode skuespillere i Bille Augusts film, heriblandt Pilou Asbæk, Paprika Steen og Ghita Nørby samt Morten Grunwald og Vigga Bro.

- En særlig tak til min filmstoresøster Paprika Steen og til min filmmor Ghita Nørby. Jeg vil være lige som jer, når jeg bliver voksen, sagde Danica, der var i den syvende himmel af glæde.

Danicas store år
I begrundelsen for Danicas Bodil-pris skrev Bodil-komiteen:

- Hvad har en forskræmt hjemløs, en frustreret kæreste, en egoistisk festabe og en sårbar lillesøster til fælles? Jo, Kimmie, Signe, Ditte og Sanne blev alle spillet af Danica Curcic i løbet af 2014. Fire markante roller i de fire vidt forskellige film - ’Fasandræberne’, ’Lev Stærkt’, ’All Inclusive’ og 'Stille hjerte'. Og i alle tilfælde slap hun fra opgaven med bravur. Sjældent har man set en ung skuespiller brage så stærkt igennem så hurtigt.

- 2014 blev Danica Curcics år, men rollen hun vil blive husket for, er hendes dybt bevægende præstation som lillesøsteren Sanne i Bille Augusts ’Stille hjerte’. Her gennemspiller hun sårbarhedens register så troværdigt og varieret, at kun en meget ufølsom sten ville forblive uberørt. Hun har talentet og modet og for så ung en spiller tillige en forbløffende veludstyret værktøjskasse, der tilsyneladende rummer det hele og lidt til. I Bodil-komiteen glæder vi os til at blive endnu bedre til at udtale hendes navn. Vi føler os nemlig stensikre på, at vi nok skal få mange lejligheder til at øve os på navnet Danica Curcic fremover.

 

 

1 af 5 
2 af 5 
3 af 5 
4 af 5 
5 af 5 En lykkelig Danica Curcic smiler af glæde over sin fortjente Bodil-pris.(Foto: Jakob JØrgensen)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere