Bodilprisen 2015: Og vinderne er…

Bille August vandt prisen for 'bedste film' for sin film 'Stille Hjerte', der løb med yderligere tre Bodil-priser

(Foto: Jakob Jørgensen)
(Foto: Jakob Jørgensen)

Årets helt store vinder ved Bodil Festen i Bremen Teatret i København blev Bille Augusts familiedrama 'Stille Hjerte”, der løb med hele fire priser, ’bedste film’, ’bedste kvindelige hovedrolle’ til Danica Curcig, ’bedste mandlige birolle’ til Pilou Asbæk og den nye pris 'årets filmmanuskript' til Christian Torpe.

Fik Bodil for sin første hovedrolle
Og skuespilleren Henrik Birch var stolt som en pave. Han fik nemlig en Bodil for sin første hovedrolle i 34 år for sin flotte præstation i Søren Balles debutfilm ’Klumpfisken’, hvor Henrik Birch spiller fiskeren Kesse. Susanne Storm vandt og en Bodil for ’bedste kvindelige birolle’ for sin rolle som en havbiolog i samme film.

Hele Danmarks Ghita Nørby overrakte selvfølgelig årets Æres-Bodil til Viggo Mortensen, der modtog prisen for sin lange og inspirerende karriere, og fordi han har medvirket til at knytte et bånd mellem Danmark og den internationale filmverden. Viggo Mortensen og Ghita Nørby springer allerede i april måned ud på det store hvide lærred i den dansk-argentinske film ’Jauja’, hvor Viggo Mortensen for første gang nogensinde taler dansk i en film.

For Bille August er de fornemme Bodil-priser til hans film 'Stille Hjerte' i den grad et kunstnerisk comeback. Det er nemlig 14 år siden, at han sidst lavede en film, der fik rosende ord af filmanmelderne, nemlig 'En sang for Martin' fra 2001.

(artiklen fortsætter under billedet)

 

Danica Curcic, Ghita NØrby og Paprika Steen i en scene fra Bille Augusts film 'Stille Hjerte'.(Foto:SF Film)
Danica Curcic, Ghita NØrby og Paprika Steen i en scene fra Bille Augusts film 'Stille Hjerte'.(Foto:SF Film)
 

En mester i person-instruktion

I begrundelse for Bille August Bodil-pris for 'bedste film' skriver Bodil-komiteen:

- 36 og 27. Så mange år er der gået, siden Bille August modtog sin første og sin anden Bodil.  Så man må sige, det er på tide, det sker igen!  I 2002 var han nomineret for den fine 'En sang for Martin' uden at vinde, men denne gang er der ingen tvivl. 'Stille hjerte' har vundet vores hjerter og Bille August har understreget, at han er en af vore helt store instruktører, når han som her rammer og holder sin egen tone rent. Bille August har svunget sin diskrete taktstok over sit ensemble og lokket formidable præstationer ud af både veteraner og talenter. Se blot, hvad han har fået Danica Curcic, Pilou Asbæk, Ghita Nørby og Paprika Steen til at præstere. Som personinstruktør er Bille August en mester. Han er også en mester til med kameraet forrest at finde vej i hjertets irgange. Derfor er det os en ære og fornøjelse at kunne overrække en stor dansk instruktør hans tredje og godt og grundigt velfortjente Bodil.

 Viggo Mortensen modtog en ærespris ved aftenens prisuddeling. Inden showet fortalte han, at han fandt det større end at blive nomineret til en Oscar. (Video: Ritzau)

Lars Mikkelsen var nomineret for sin medvirken i filmen 'Dyr som drømmer'. (Video: Ritzau)

1 af 3 Bille August er her til premiere på sin Bodil-vinder-film 'Stille Hjerte'.(Foto: Mogens flindt)
2 af 3 Danica Curcic, Ghita NØrby og Paprika Steen i en scene fra Bille Augusts film 'Stille Hjerte'.(Foto:SF Film)
3 af 3 (Foto: Jakob Jørgensen)
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen