Bond-film får mange stjerner af anmelderne

Filmanmelderne er glade for 'Spectre' - alligevel kommer de ikke helt op at ringe

 

Daniel Craigs rå James Bond begejstrer stadig, men ingen kommer helt op at ringe. Se traileren her.

Der er ingen tvivl om, at filmanmelderne er glad for den nye Bond-film 'Spectre', som for fjerde gang har Daniel Craig i hovedrollen som James Bond alias Agent 007.

De mange actionsekvenser er selvfølgelig af spitzenklasse, men efter den første time taber 'Spectre' både tempo og retning. (Foto: SF Film) Filmanmeldelser - 28. okt. 2015 - kl. 08:44 Anmeldelse: Bond - hverken mere eller mindre

Men selvom anmelderne kalder den både fremragende, fantastisk og ekstremt kvalitetsbevidst, så er der ingen af anmelderne, der svinger sig helt op og giver topkarakter.

BT skriver i sin anmeldelse, at Bond aldrig har været bedre og kalder filmen intet mindre end fantastisk.

Se også: 51-årig Bond-babe: Skønhed kommer indefra

- Jeg kan lide det hele - Craig som Bond (selvom Roger Moore var 'min første'), det rå og barske - det vittige, det intense og vedkommende, skriver Michael Lind, men ender alligevel med kun at give filmen fem stjerner ud af seks.

Fræk forførende og feministisk. Den 30-årige Lea Seydoux i en scene fra den nye Bond-film ’Spectre’, hvor James Bond forelsker sig til op over begge ører i den smukke Lea Seydoux.(Foto: SF Film)
  Filmnyheder - 30. okt. 2015 - kl. 23:07 Fra lesbisk stjerne til Bond-babe

I Kristeligt Dagblad giver anmelder Henrik Wivel også filmen fem stjerner ud af seks.

- 'Spectre' er en ekstremt traditionsbevidst Bond-film. Og ekstremt kvalitetsbevidst.

Se også: Craig før Bond-premiere: - Jeg kom til skade hver dag under optagelserne

- Understøttet af fotografen Hoyte van Hoytemas virtuose billeder rummer 'Spectre' alle de klassiske Bond-scenerier: eksotiske rejser, hele registret af aktion, skurkens mest modbydelige torturinstrumenter, kæbeknusende slagsmål, biljagter, hasarderede scener i fly og helikopter og sågar en togrejse, der ikke er set bedre siden 'From Russia with Love' (1963).

Jesper Christensen er i en meget sølle forfatning i rollen som Mr. White, der er i dyb krise i den nye Bond-film 'Spectre'. (Foto: SF Film) Filmnyheder - 25. okt. 2015 - kl. 07:08 Ja, Bond dræbte Jesper

I Berlingske er anmelderen ikke nær så begejstret. Her får filmen kun fire ud af seks stjerner.

- 'Spectre' har hverken 'Skyfalls' følelsesmæssige intensitet eller dens varme og vigtige personlige relationer.

Se også: Britiske anmeldere er oppe at ringe over ny Bond-film

- Det hele kører lidt mere på overfladen - som i de klassiske James Bond-film, hvor 007 formåede at holde hele verden ud i strakt arm, mens han drak en Martini, 'shaken not stirred', med en smuk kvinde på armen, skriver Louise Kidde Sauntved.

Og DR's Per Juul Carlsen ender også kun på fire stjerner ud af seks.

- 'Spectre' VIL så gerne trænge længere ned i fænomenet James Bond, men de tre manuskriptforfattere bag filmen disker kun op med pudsigheder, såsom en fortænkt familieforbindelse - ikke noget, der føjer nyt til Bond-universet, skriver han.

Jyllands-Posten og Politiken kom allerede med deres anmeldelser onsdag aften. Her fik filmen henholdsvis fem stjerner ud af seks og fire hjerter ud af seks.

'Spectre' får premiere fredag over hele landet.

6 kommentarer
Vis kommentarer