Bornedal nu med slapstick og spastisk salsa

'1864'-instruktøren har bl.a. sat Jens 'Polle fra Snave' Andersen til at være spastiker og danse salsa i sin absurde komedie 'Dræberne fra Nibe'

Jens Andersen gør sin spastiske figur, bent, til en fantastisk salsastjerne. Foto: Jonas Olufson
Jens Andersen gør sin spastiske figur, bent, til en fantastisk salsastjerne. Foto: Jonas Olufson

Der er langt fra de 22 mio. kr., som er budgettet på 'Dræberne fra Nibe' og så de 173 mio, som tv-serien og filmen '1864' løb op i, men Ole Bornedal var svært tilfreds, da han i dag med Miso Film i ryggen præsenterede sin nordjyske krimikomedie. Pressen var inviteret med et par timer på den sidste optagedag, og det kastede en absurd salsa lektion af sig.

Så galt gåt det for Ib og Edward, fordi de vil have konerne ryddet af vejen af en russisk lejemorder. Foto: Miso Film
Så galt gåt det for Ib og Edward, fordi de vil have konerne ryddet af vejen af en russisk lejemorder. Foto: Miso Film
 

Se også: Bornedal på vej med stjernespækket komedie

De to kvindelige hovedpersoner, Gritt (Mia Lyhne) og Ingrid (Lene Maria Christensen) går - når de ikke lige har travlt med at undslippe de lejemordere, deres ægtemænd har bestilt - til salsa. Det gøres med patos, og de undervises af en selvfed svensker. Med på holdet er Bent, og det er bl.a. her slapstick-humoren kommer ind, for Bent er spastiker, og han kan lide at folde sig ud på salsaholdet. Det er nok ikke politisk korrekt, men det ser fantastisk ud.

Det er lnge siden, Ole Bornedal sidste har prøvet kræfter med den svære komedie-genre. Foto: Jonas Olufson
Det er lnge siden, Ole Bornedal sidste har prøvet kræfter med den svære komedie-genre. Foto: Jonas Olufson
 

- 'Dræberne fra Nibe' er ikke 'Fald på halen'-komedie. Vi er mere ovre i den absurde eller sorte komedie, forklarer Bornedal, der ikke har lavet den type film siden 'Charlot og Charlotte'.

Dan Laustsens flotte billeder fra slagmarken er stadig hovedattraktionen i '1864 - Brødre i Krig' (Foto: Per Arnesen) Filmanmeldelser - 28. jan. 2016 - kl. 20:57 Ole Bornedal uden nosser

Filmen er på fem uger optaget i den nordjyske metropol, Nibe, som har fostret flere notabiliteter - blandt andre cremekongen Ole Henriksen - og da Bornedal selv er fra Nørresundby indtalte han hele det manus, han selv har skrevet på den lokale dialekt, som så københavnersnuderne blev bedt om at lægge sig efter.

Edward er ved at kede sig ihjel i ægteskabet med den hjemmegående Ingrid. Foto: Jonas Olufson
Edward er ved at kede sig ihjel i ægteskabet med den hjemmegående Ingrid. Foto: Jonas Olufson
 

- Jeg synes, at vi står med materialet til en vildt god film i hænderne, og jeg glæder mig til i den kommende tid at skulle i klipperummet og blive færdig med denne film, som vi regner med får premiere d. 25 december, fortæller Bornedal.

De absolutte hovedpersoner i filmen er Ib (Nicolas Bro)  og Edward (Ulrich Thomsen). De to gutter er trætte af ægteskabet og deres koner, så de bestiller i en brandert en russisk lejemorder for at hjælpe dem af med fruentimmerne. Skilsmisser er jo så dyre. Men den alliance går naturligvis helt galt, og pludselig er der meget mere end konernes liv i spil.

'1864' debuterede i biografen for 80 tilskuere. (Foto: Per Arnesen) Film - 1. feb. 2016 - kl. 20:25 '1864' vist for 80 biografgængere

'Dræberne fra Nibe' er pænt stjernespækket. Ud over de fem ovennævnte er bl.a. Ole Thestrup, Søren Malling og Birthe Neumann med.

- Det ville være forkert at kalde filmen for folkekomedie. Den er mere Coen-brødrene-agtig, mener Ulrich Thomsen.

- Og den har godt nok være skæg at lave. Jeg er flere knækket sammen af grin under optagelserne, tilføjer Nicolas Bro.

Ib fortryder mange gange undervejs, at han har villet have Gritt ryddet af vejen. Foto: Jonas Olufson.
Ib fortryder mange gange undervejs, at han har villet have Gritt ryddet af vejen. Foto: Jonas Olufson.
 

Deres filmkoner har derimod svært ved at bedømme, hvad det er for en film, der kommer ud i den anden ende.

- Om denne film ender som Coen Brødrene-præget eller en folkekomedie afgøres i klipperummet. Den kan gå begge veje, så det bliver spændende. Men vi har været udfordret i disse roller - ikke mindst af dialekten, siger Lene Maria Christensen.

- Det er også gået stærkt i denne film. Hvor vi begge er mere til det eftertænksomme tempo. Og så har vi skulle vænne også til hele tiden at være ud at skide, tilføjer Mia Lyhne.

Komedie er en svær genre, og filmen giver den gas med alle tænkelige humor-remedier - selv mænd forklædt i dametøj bliver der plads til.

Se også: DFI vil ikke støtte Bornedals 1864-film

6 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere