Dansk homo-film hitter i udlandet

Kortfilmen 'Den sidste pige' er blevet udtaget til 15 filmfestivaler

Christian Vincent og Lars Hjøllund ses her i en scene fra filmen i et lidenskabeligt kys.(Foto: Martin Stampe)
Christian Vincent og Lars Hjøllund ses her i en scene fra filmen i et lidenskabeligt kys.(Foto: Martin Stampe)

At springe ud som homoseksuel kan være svært. Det tager den danske kortfilm 'Den Sidste Pige' fat på – og det er populært i udlandet. 15 filmfestivaler verden over vil nemlig vise kortfilmen, der er instrueret af Bjarke de Koning.

- Det er et stort skulderklap, for vi har kun arbejdet ud fra egne midler, da vi ikke kunne få støtte til filmen. Det er især fedt, at flere amerikanske festivaler har udtaget 'Den Sidste Pige', for jeg har stor respekt for filmbranchen derovre, siger Bjarke de Koning i en pressemeddelelse om filmen, der bl.a. kan se sin film blive vist i Tyskland, Italien, Brasilien, Sydafrika og USA.

I USA er der i øvrigt netop nu stor fokus på homoseksualitet, fordi den amerikanske Højesteret for ganske nylig har tilladt homo-ægteskaber i samtlige amerikanske stater.

Oscar-chancer
Det kan blive endnu sjovere for Bjarke de Koning og holdet bag filmen, hvis 'Den Sidste Pige' klarer sig godt ved en specifik filmfestival i USA. Filmen er nemlig udtaget til Rhode Island International Film Festival, der er Oscar-kvalificerende. Det betyder, at filmen kan deltage i konkurrencen om at vinde en Oscar, hvis den vinder hovedpræmien til filmfestivalen.

- Det er jo enhver instruktørs drøm at blive nomineret til en Oscar, men jeg er for ydmyg til at håbe på, at det kommer til at ske. Lige nu er jeg bare glad for filmens flotte eksponering over hele verden, siger Bjarke de Koning, der netop har oplevet sin film blive vist på Nordamerikas største filmfestival, Palm Springs International ShortFest.

Hollywood må gerne ringe
Drømmen om international succes lever også hos filmens tre skuespillere Christian Vincent, Lars Hjøllund og Mette Alvang, der spiller rollerne i trekantsdramaet, der udspiller sig i København med lysbroen over Sortedamssøen som metaforisk baggrund.

- Vi er stolte over den medvind, filmen har fået, og jeg glæder mig især til at høre, hvad amerikanerne siger om filmen. Hollywood må gerne ringe til mig efterfølgende, siger Lars Hjøllund med et glimt i øjet.  Lars Hjøllund kendt fra Ganløse revy, Mamma Mia (2010) og roller i tv-serierne 2900 Happiness og Lærkevej.

I 'Den sidste pige' spiller Lars Hjøllund  rollen som Jesper, som filmens mandlige hovedperson har forelsket sig i, efter at de har været på ferie sammen. Efter ferien står hovedpersonen i sit livs dilemma, da han skal vælge imellem Jesper (Lars Hjøllund) og pige-kæresten (Mette Alvang).

Hovedrolleindehaveren Christian Vincent er i øvrigt blevet inviteret til casting på et amerikansk teaterstykke, efter at filmen er blevet vist i USA, ligesom han også er blevet kontaktet af casteren Brad Gilmore, der bl.a. har castet David Oyelowo (Interstellar, Selma, Abernes Planet).

Der er endnu ikke fastsat en dato for dansk premiere på 'Den Sidste Pige'.

Christian Vincent og Mette Alvang i en scene fra filmen.(Foto: Andreas Piet Lacor)
Christian Vincent og Mette Alvang i en scene fra filmen.(Foto: Andreas Piet Lacor)

Filminstruktøren Bjarke de Koning.(Foto: Alexander Aagaard)
Filminstruktøren Bjarke de Koning.(Foto: Alexander Aagaard)
 

1 af 3 Christian Vincent og Mette Alvang i en scene fra filmen.(Foto: Andreas Piet Lacor)
2 af 3 Filminstruktøren Bjarke de Koning.(Foto: Alexander Aagaard)
3 af 3 Christian Vincent og Lars Hjøllund ses her i en scene fra filmen i et lidenskabeligt kys.(Foto: Martin Stampe)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere