Den danske intsruktør Nicolai Fuglsig er kommet i særdeles fornemt selskab i sin spillefilmsdebut.
Fuglsig har instrueret storfilmen '12 Strong', der blandt andet har Chris Hemsworth (kendt som Thor i Marvel-filmene) i hovedrollen og legendariske Jerry Bruckheimer ('Top Gun’, ‘Frækkere end politiet tillader’, ‘The Rock’, ‘Armageddon’, ‘Black Hawk Down’, ‘Bad Boys’ og ‘Pirates of the Caribbean) som producer.
I filmen følger man det første hold elitesoldater, der blev indsat i Afghanistan efter terrorangrebet 11. september 2001.
Under en ny og uprøvet kaptajns ledelse er de tvunget til at samarbejde med en lokal krigsherre i bestræbelserne på at komme Taliban til livs.
Udover Nicolai Fuglsig er der også et andet dansk islæt, i form af filmfotograf Rasmus Videbæk, der tidligere har ført kameraet på storfilm som 'En Kongelig Affære' og 'The Dark Tower'.
- Jeg er meget stolt over at kunne offentliggøre den nye internationale trailer på 12 Strong. Det var en fantastisk oplevelse for mig, at lave denne action spækkede film i samarbejde med et fantastisk cast, ledet af Chris Hemsworth, den legendariske Jerry Brukheimer og teamet fra Black Label Media, lyder det fra Fulgsig i en pressemeddelelse.
- Denne historie om mod betyder meget for mig, da jeg selv startede min karriere som fotojournalist og har været øjenvidne til krig. Disse 12 soldater var tusindvis af kilometer hjemmefra, i undertal fem tusind til en, og red på hesteryg i kamp mod tanks.
'12 Strong' har premiere 8. februar 2018.
Se filmens internationale trailer over artiklen.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.