Dansk skuespiller strålede i Berlin

Laura Christensen mødte op i en usædvanlig smuk rød kjole, da hun i går blev hyldet i Berlin sammen med skuespillerne Johannes Lassen og Mette Lysdahl

Laura Christensen stråler i sin flotte røde kjole. Hun havde taget sin mand, skuespilleren og dramatikeren Thomas Levin med til Berlin.(Foto: Christian T. Jørgensen)
Laura Christensen stråler i sin flotte røde kjole. Hun havde taget sin mand, skuespilleren og dramatikeren Thomas Levin med til Berlin.(Foto: Christian T. Jørgensen)

BERLIN(Ekstra Bladet): Mange husker filmen 'Pigen i Rødt' fra 1984, hvor Gene Wilder på gaden ser den sexede Charlotte, der er iklædt en fræk rød kjole. Og han kan simpelthen ikke få hende ud af hovedet.

Sådan må mange mænd have haft det i går, da Laura Christensen blev hyldet i Berlin sammen med skuespillerne Johannes Lassen og Mette Lysdahl. Laura var nemlig iklædt en usædvanlig smuk rød kjole - og hun strålede på den røde løber.

Laura havde i øvrigt taget sin mand, skuespilleren og dramatikeren Thomas Levin med til Berlin, mens deres seks-årige søn Jacob blev passet af familien hjemme i Danmark.

Se også: Laura Christensen: Jeg elsker at være mor

Den store hyldes ved arrangementet på Den Skandinaviske Ambassade i Berlin skyldtes, at organisationen Northern Lights Talents har udvalgt Laura Christensen, Johannes Lassen og Mette Lysdahl til at være blandt de bedste talenter i Skandinavien. Og derfor er de tre skuespillere netop nu sammen 7 andre skandinaviske skuespillere i Berlin, hvor de vil få særlig opmærksomhed og blandt andet vil blive præsenteret for nogle af Europas største castere samt andre filmfolk, der kan medvirke til at fremme deres internationale karrierer.

Ved arrangementet blev der skålet i champagne og på vaskeægte skandinavisk maner spist rugbrøds-snitter med lækre delikatesser på.

Vild med Berlin
Johannes Lassen, der netop nu er aktuel som bankinvesteren Johan Lohman i tv-serien 'Bedrag', forklarede Ekstra Bladet, at han har haft nogle fantastiske dage i Berlin. Og han har været helt vild med turen her til Berlin.

- Vi er blevet præsenteret for et hav af producenter og andre filmfolk. Og her til formiddag var vi til speed-dating med en række europæiske castere. Men det var altså også sjovt i går, da jeg deltog i Trust Nordisk-fest her i Berlin. Det blev sgu lidt sent, fortæller Johannes med et glimt i øjet.

Se også: Laura får opmærksomhed i Berlin

1 af 4 Laura tager her en selfie sammen med skuespilleren Johannes Lassen. (Foto: Christian T. Jørgensen)
2 af 4 Mette Lysdahl, Johannes Lassen og Laura Christensen poserer her for pressen.(Foto: Christian T. Jørgensen)
3 af 4 Mette Lysdahl, Johannes Lassen og Laura Christensen. (Foto: Christian T. Jørgensen)
4 af 4 Laura Christensen stråler i sin flotte røde kjole. Hun havde taget sin mand, skuespilleren og dramatikeren Thomas Levin med til Berlin.(Foto: Christian T. Jørgensen)

Skærm

Mest læste i flash!