Danske skuespillere i høj kurs

De fire danske skuespillere Lærke Winther, Laura Bach, Allan Hyde og Elias Munk er udvalgt som værende blandt de bedste talenter i Skandinavien

Allan Hyde, Lærke Winther, Laura Bach og Elias Munk.(Foto: Kaveh Rostamkhani)
Allan Hyde, Lærke Winther, Laura Bach og Elias Munk.(Foto: Kaveh Rostamkhani)

BERLIN(Ekstra Bladet): Fire danske skuespillere var i går aftes på den røde løber i Berlin i forbindelse med et Northern Light-arrangement, der har til formål at fremme skandinaviske skuespillere for den internationale filmbranche.

Arrangementet foregik på det fornemme Hotel Q i hjertet af det gamle Vestberlin.

Se også: Min mor opfordrede mig til skuespil

Ud af 160 skuespillere valgte organisationen Northern Lights 25 skandinaviske skuespillere ud til den store ære, heriblandt de fire danske skuespillere Lærke Winther, Laura Bach, Allan Hyde og Elias Munk.

- Det har været et par fantastiske dage. Og jeg tror og håber på, at vi skuespillere får noget ud af det. I dag har vi. f.eks. været på en slags speed-dating med nogen af de største castere i Europa. Og man kan mærke på dem, at danske skuespillere er i høj kurs. Og det tror jeg skyldes, at det i mange år er gået rigtigt godt for både danske film og danske tv-serier, siger Allan Hyde.

(artiklen fortsætter under billedet)

Allan Hyde hilser på pressen i Berlin.(Foto: Kaveh Rostamkhani)
Allan Hyde hilser på pressen i Berlin.(Foto: Kaveh Rostamkhani)
 

Den mest erfarne i gruppen er den 39-årige Lærke Winther, der har medvirket i 36 film og tv-serier og senest er kendt for sine roller ti tv-serierne ’Bankerot’ og ’Dicte’. Hun er netop sprunget ud i de danske biografer som fru Flinth i ’Min søsters børn og guldgraverne’ og kan også allerede den 26. februar ses i Erik Clausens nye film ’Mennesker bliver spist’.

Laura Bach er mest kendt for sine roller i tv-serierne ’Den som dræber’, ’Rita’ og ’Ørnen’.

Allan Hyde er international kendt for sin rolle som Godric i tv-serien ’True Blood’, men har også medvirket de danske tv-serier ’Album’, ’Lærkevej’, ’2900 Happiness’ og ’Heartless’. Han har også medvirket i flere film, og i år springer han ud som fodboldspilleren Flemming Poulsen i filmen ’Sommeren 92’.

Elias Munk har medvirket i fire kortfilm og har også en rolle som Troels Rasmussen i filmen ’Sommeren 92’.

(artiklen fortsætter under billedet)

Laura Bach.(Foto: Kaveh Rostamkhani)
Laura Bach.(Foto: Kaveh Rostamkhani)
 

Stor interesse for Skandinavien
- Northern Lights er et rigtig godt initiativ, som jeg er glad for at være en del af. Det handler jo om, at man her i Berlin møder utallige mennesker, som pludselig kunne blive interessante i en arbejdssammenhæng.

- Når vi har mødt castere fra hele Europa, kan jeg også mærke, at skandinaviske skuespillere er eftertragtede i øjeblikket, siger 35-årige Laura Bach.

De fire skuespillere er i øvrigt alle repræsenteret af Laura Faurschou og Sten Hassing Møller fra det danske agent-bureau Team Players, der også var i Berlin for at følge deres skuespilleres succes.

Lærke Winther.(Foto: Kaveh Rostamkhani)
Lærke Winther.(Foto: Kaveh Rostamkhani)

Elias Munk pjatter med Lærke Winther på den røde løber.(Foto: Kaveh Rostamkhani)
Elias Munk pjatter med Lærke Winther på den røde løber.(Foto: Kaveh Rostamkhani)
 

1 af 5 Allan Hyde hilser på pressen i Berlin.(Foto: Kaveh Rostamkhani)
2 af 5 Laura Bach.(Foto: Kaveh Rostamkhani)
3 af 5 Lærke Winther.(Foto: Kaveh Rostamkhani)
4 af 5 Elias Munk pjatter med Lærke Winther på den røde løber.(Foto: Kaveh Rostamkhani)
5 af 5 Allan Hyde, Lærke Winther, Laura Bach og Elias Munk.(Foto: Kaveh Rostamkhani)
Mest læste i flash!
Seneste i flash!
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Steffan Kærulf Frandsen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen