De sover i hvert sit soveværelse

Frank Hvam og Casper Christensen fortæller, at deres ægteskab minder lidt om et gammelt ægtepar

Her taler Casper og Frank om filmens tema: venskab (Optaget og redigeret af Kristian Hansen)

Casper Christensen og Frank Hvams venskab er helt sikkert det mest beskrevne venskab i Danmark – i hvert fald i tv-serier og i filmen ’Klovn The Movie’ og nu også i den nye film ’Klovn Forever’. Men hvordan er deres venskab egentlig?

– I virkelighedens verden er vi også to forskellige steder i livet. Ikke helt så voldsomt som i filmen. Vi har hængt ud sammen arbejdsmæssigt og som venner i 17 år. Og derfor har man også lyst til at gøre noget for hinanden og yde noget for at bevare det her arbejdsmæssige venskab. Der er jo også penge i det venskab, siger Casper med et smil, og Frank tilføjer:

– Det er jo ikke bare kærlighed. Det er også, fordi man får et eller andet ud af det. Ikke nødvendigvis økonomisk. Men det kan det også være.

Casper Christensen fortæller her Ekstra Bladet,  hvordan det var at vise sit erigerede lem frem i den nye film 'Klovn Forever', mens Frank Hvam har svært ved at holde masken.(Foto: Ekstra Bladet) Filmnyheder - 22. sep. 2015 - kl. 06:47 Den ægte vare: Casper Christensen præsenterer kæmpe erektion

(artiklen fortsætter under billedet)

Frank Hvam og Casper Christensen poserer for Ekstra Bladets fotograf.(Foto: Anthon Unger)
Frank Hvam og Casper Christensen poserer for Ekstra Bladets fotograf.(Foto: Anthon Unger)
 

I hver sit soveværelse

Casper understreger, at både han og Frank går meget op i deres arbejde:

– Det er lidt på samme måde som at dyrke en hobby med en god kammerat. Vi morer os helt vildt, når vi sidder og skriver manuskripter. Det er total hygge, siger Casper, og Frank tilføjer tørt:

– Vores venskab minder meget om et gammelt ægtepar. I starten er man utrolig meget sammen, også privat. Men når man så bliver lidt ældre, flytter man i hvert sit soveværelse. Men der er stadig en grundfølelse eller en gnist.

– Da jeg så filmen, var jeg lige ved at knibe en lille tåre i beskrivelsen af jeres venskab. Man bliver jo helt rørt. Hvad sker der for jer?

– Vi synes, at vi har et smukt venskab, som vi også gerne i filmens univers vil portrættere på en smuk måde. Og hvis det er lykkedes, er det kun godt, siger Frank, og Casper supplerer:

– Vi kan jo godt lide følelser. Og pinlighed er også en følelse, som vi elsker at dyrke. Men vi holder også meget af de voldsomme følelser, hvor det er synd for nogen. Vi synes selv, at vi har prøvet at lave en film, der stikker en lille smule dybere, fordi den handler om noget, der ligger mig og Frank meget på sinde: Hvordan holder man fast i et godt venskab.

Kendte Casper: Frank pinte mig til stiv pik - og nød det

Her er Casper og Frank på vej til en date med to sorte piger i Los Angeles.(Foto: Per Arnesen)
Her er Casper og Frank på vej til en date med to sorte piger i Los Angeles.(Foto: Per Arnesen)

Her flygter Frank og Casper gennem gaderne i Los Angeles i forbindelse med daten, der gik helt galt.(Foto: Per Arnesen)
Her flygter Frank og Casper gennem gaderne i Los Angeles i forbindelse med daten, der gik helt galt.(Foto: Per Arnesen)

Casper og Frank i en sjov scene fra 'Klovn Forever'.(Foto: Per Arnesen)
Casper og Frank i en sjov scene fra 'Klovn Forever'.(Foto: Per Arnesen)
 

 

1 af 5 Frank Hvam og Casper Christensen poserer for Ekstra Bladets fotograf.(Foto: Anthon Unger)
2 af 5 Casper og Frank i en sjov scene fra 'Klovn Forever'.(Foto: Per Arnesen)
3 af 5 Her er Casper og Frank på vej til en date med to sorte piger i Los Angeles.(Foto: Per Arnesen)
4 af 5 Her flygter Frank og Casper gennem gaderne i Los Angeles i forbindelse med daten, der gik helt galt.(Foto: Per Arnesen)
5 af 5 Venner for altid. Casper Christensen og Frank Hvam.(Foto: Ekstra Bladet)
10 kommentarer
Vis kommentarer