Depps håndskade forsinker piratfilm igen

De skader stjernen har pådraget sig er værre end antaget

Johnny Depp kan ikke være vild pirat med kun en rask hånd. Foto: AP
Johnny Depp kan ikke være vild pirat med kun en rask hånd. Foto: AP

Først blev den nye 'Pirates of the Carabbian' forsinket i flere omgange på grund af manuskript-uenigheder og en tropisk tyfon. Så kom den altoverskyggende piratstjerne, Jack Sparrow alias Johnny Depp til skade med sin hånd under indspilningen i Australien.

Se også: Optager ny piratfilm: Johnny Depp kvæstet

Og nu viser det sig så, at den skade Depp pådrog sig, er værre end som så, og at filmen i hvert fald bliver forsinket to uger mere, skriver Variety. Puhh ha. Bare en enkelt dag, hvor en så stor produktion lægges ned, koster millioner af dollars, så det bliver meget dyrt, at selveste piraten skal under kniven igen.

Se også: Johnny Depp i storform efter sprut-afvænning

Den 51-åriges håndskade er ikke nærmere beskrevet, men det ligger fast, at man har hyret et privatfly og fløjet stjernen tilbage til USA for at blive opereret, skriver VG.

Inden de to ugers forsinkelse blev annonceret holdt man alle på filmsettet i beredskab, så produktionen kunne genoptages, så snart Depp var klar. Men nu er flere end 200 mand på filmcrewet sendt hjem med besked på først at møde igen om to uger.

Se også: Johnny Depp spillede med Aerosmith

Optagelserne til den femte film i 'piratserien' begyndte i Australien for en måned siden. Men på trods af de store problemer forventes 'Dead Men Tell No Tales' at få premiere til tiden - det vil sige d. 7. juli 2017.

7 kommentarer
Vis kommentarer