Drageblod og griseører i 'Skammerens datter'

Heltinden og skurken: 13-årige Rebecca Sattrup og 34-årige Peter Plaugborg fortæller her, hvordan flere af scenerne i 'Skammerens datter' blev til 

Her rider fyrstesønnen Drakan afsted sammen med Skammerens datter Dina i en scene fra filmen.(Foto: Jiri Hanzl)
Her rider fyrstesønnen Drakan afsted sammen med Skammerens datter Dina i en scene fra filmen.(Foto: Jiri Hanzl)

Fyrstesønnen Drakan lægger sine store stærke hænder omkring halsen på den lille Dina for at kvæle hende i en scene i Påskens store familiefilm ’Skammerens datter’, men selvfølgelig slipper den lille heltinde væk fra skurkens greb, så den spændende eventyrfilm kan fortsætte over stok og sten.

- Det var en meget sjov scene at lave. Jeg vidste slet ikke, at Peter kunne løfte mig op i halsen. Og så blev jeg lige pludselig lidt bange og tænkte: Hvad sker der, siger Rebecca Sattrup til Ekstra Bladet om den dramatiske scene og tilføjer:

- Det var lidt svært at indspille den scene. For jeg ved jo ikke rigtigt, hvordan man ser ud, når man er tæt på at blive kvalt, så jeg blev lidt forvirret, siger Rebecca og Peter Plaugborg tilføjer:

- Ja, det er jo ikke så tit, man bliver kvalt på film. Men det var et godt stunt, vi fik lavet sammen.

Se også: Valgt blandt 5000 piger: Nu bliver Rebecca kastet for løverne

I filmen ’Skammerens datter’ er den lille Dina i en konstant kamp med fyrstesønnen Drakan i det forrygende eventyr i fyrstedømmet Dunark i den middelalderlige fantasyverden med drager, magi, konger, riddere, tyranni og mord. Men da Ekstra Bladet taler med to hovedroller-indehavere er det tydeligt, at de er de bedste venner i virkelighedens verden.

Rebecca ses her i rollen som Dina med sin hest.(Foto: Jiri Hanzl)
Rebecca ses her i rollen som Dina med sin hest.(Foto: Jiri Hanzl)
 

Flygter fra brændende hus
Rebecca Sattrup er i det hele taget meget stolt over, at hun flere gange i løbet af den action-mættede film fik lov til at lave sine egne stunts.

- Jeg er meget stolt af ild-scenen, hvor mester Magnus hus brænder. Jeg gemmer mig inde i huset, fordi Drakan ikke må vide, hvor jeg er. Der var kun et lille klip eller to, hvor det var stunt-pigen, der løb væk fra ilden, mens ellers var det mig.

Der er også flere imponerende ride-scener i filmen med Peter Plaugborg og Rebecca.

- Vi havde begge to en ride-double. Så alle de billeder, hvor vi galopperer på lang afstand er lavet af stuntmen, men i nærbillederne var det os selv, der red på hestene, forklarer Peter Plaugborg, der lige som Rebecca har haft ridetimer i Danmark før optagelserne til filmen.

Rebecca var helt vild med at ride, men var knap så tryg ved i rollen som Dina at spille overfor den stor hund ’Bæst’.

Peter Plaugborg i skurkerollen som fyrstesønnen Drakan.(Foto: Jiri Hanzl)
Peter Plaugborg i skurkerollen som fyrstesønnen Drakan.(Foto: Jiri Hanzl)
 

Se også: Dansk forfatter i tårer over filmatiseringen af sin egen bog  

En kæmpe stor hund
- Hunden Bæst var næsten lige så stor som mig. Og i filmens slutscene er der en scene, hvor Bæst skal løbe hen mod mig. Jeg blev så bange, at jeg var lige ved at tisse i bukserne af angst, selv om jeg skulle se ud, som om jeg virkelig havde savnet hunden, fortæller Rebecca, der i øvrigt afslører, at hun havde fået lagt griseører i sine lommer for at tiltrække den store hund til sig i scenen.

For Rebecca fra Østerbro, der kun var 12 år gammel, da filmen sidste år blev indspillet i Tjekkiet, var det lidt af en udfordring at være væk fra Danmark i hele to måneder.

- Det var skønt at indspille filmen i Tjekkiet. Og selv om jeg var væk fra skolen i to måneder, blev jeg rigtig god til engelsk, fordi jeg talte engelsk med de tjekkiske skuespillere og statister.

- Jeg havde både min mor og min yngste lillebror med i Tjekkiet hele tiden. Og engang imellem kom min far og min lillebror på 10 år på besøg. Så jeg fik aldrig hjemve, fortæller Rebecca.

Se også: Barnestjerne måtte droppe skolen

Der er masser af gode action-scener i ’Skammerens datter’. Her er det to bueskytter, der er midt i en kampscene.(Foto: Jiri Hanzl)
Der er masser af gode action-scener i ’Skammerens datter’. Her er det to bueskytter, der er midt i en kampscene.(Foto: Jiri Hanzl)
 

Drakan drikker drageblod
Udover almindelige dyr som heste og hunde har filmen også masser af drager, som Drakan og hans mor Dama Lizea(Stina Ekblad) har i den store borgs kælder.

- Jeg skal made dragerne og tappe blod fra dem, som jeg bagefter drikker. Drageblodet giver nemlig Drakan ekstra-kræfter og gør ham usårlig, siger Peter Plauborg og afslører samtidigt, at det såkaldte drageblod, han drak under optagelserne, smagte forfærdeligt af sæbe.

For Peter Plaugborg har det iøvrigt været en stor fornøjelse at spille overfor den unge debutant Rebecca:

- Jeg må lægge mig ned i næsegrus beundring for hendes præstation. Rebecca har gjort det utrolig godt.

Se også: Søren Malling: 42 kilo tungere

På vej til at blive kendt
I morgen har filmen premiere i hele Danmark, og så bliver du fra den ene dag til den anden et meget kendt ansigt. Er det noget du har tænkt over Rebecca?

- Ja, helt sikkert. Men jeg ved jo ikke, hvordan det vil være. Jeg tror dog, at det bliver sjovt i starten. Men jeg ved godt, at man på et tidspunkt måske kan få nok af at blive genkendt alle vegne, siger Rebecca og tilføjer:

- Mine venner og klassekammerater behandler mig stadig mest som Rebecca og ikke som Dina, og det er jo dejligt. Hele klassen har allerede set filmen, og de var glade for den. Og jeg er også selv meget stolt af min rolle som Dina, siger Rebecca, der allerede har skrevet under på at medvirke i Skammerens Datter 2.

Den kun 13-årige Rebecca Sattrup vil fra den ene dag til den anden blive et kendt ansigt i Danmark, når filmen 'Skammerens datter' på torsdag har premiere i de danske biografer.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
Den kun 13-årige Rebecca Sattrup vil fra den ene dag til den anden blive et kendt ansigt i Danmark, når filmen 'Skammerens datter' på torsdag har premiere i de danske biografer.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
 

13-årige Rebecca Sattrup og 34-årige Peter Plaugborg har de store hovedroller som heltinde og skurk i Påskens store familie-film ’Skammerens datter’.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
13-årige Rebecca Sattrup og 34-årige Peter Plaugborg har de store hovedroller som heltinde og skurk i Påskens store familie-film ’Skammerens datter’.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
 

1 af 8 Den kun 13-årige Rebecca Sattrup vil fra den ene dag til den anden blive et kendt ansigt i Danmark, når filmen 'Skammerens datter' på torsdag har premiere i de danske biografer.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
2 af 8 Peter Plaugborg i skurkerollen som fyrstesønnen Drakan.(Foto: Jiri Hanzl)
3 af 8 Rebecca ses her i rollen som Dina med sin hest.(Foto: Jiri Hanzl)
4 af 8 Der er masser af gode action-scener i ’Skammerens datter’. Her er det to bueskytter, der er midt i en kampscene.(Foto: Jiri Hanzl)
5 af 8 13-årige Rebecca Sattrup poserer her for Ekstra Bladet.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
6 af 8 13-årige Rebecca Sattrup og 34-årige Peter Plaugborg har de store hovedroller som heltinde og skurk i Påskens store familie-film ’Skammerens datter’.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
7 af 8 Peter Plaugborg.(Foto: Rasmus Flindt Pedersen)
8 af 8 Her rider fyrstesønnen Drakan afsted sammen med Skammerens datter Dina i en scene fra filmen.(Foto: Jiri Hanzl)
6 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere