Far til fire: Nu med kendis-børn

Lille Per skal spilles af sangerinden Szhirleys søn Elton- Ole skal spilles af skuespilleren Anne Louise Hassings søn Mingus - og Yrsa skal spilles af filminstruktøren Anne-Grethe Bjarup Riis datter Yrsa

Lille Per, Søs, Far, Mie og Ole spillet af henholdvis Elton Rokahaim Møller, Coco Hjardemaal, Martin Brygmann, Laura Lavigne Bie-Olsen og Mingus Hellemann Hassing.
Lille Per, Søs, Far, Mie og Ole spillet af henholdvis Elton Rokahaim Møller, Coco Hjardemaal, Martin Brygmann, Laura Lavigne Bie-Olsen og Mingus Hellemann Hassing.

Så er der lagt i ovnen til endnu en ny omgang Far til Fire med den kommende film 'Far til Fire - på toppen'. Og der er kommet helt nye boller på suppen. Far skal nemlig spilles af Martin Brygmann, mens onkel Anders skal spilles af selveste Thomas Bo Larsen.

Og som en yderst interessant detalje skal tre af filmens børn spilles af børn til i forvejen kendte danskere. Lille Per skal spilles af sangerinden Szhirleys 6-årige søn Elton, mens Ole skal spilles af skuespilleren Anne Louise Hassings søn Mingus, og så skal Yrsa spilles af filminstruktøren AnneGrethe Bjarup Riis datter Yrsa. I filmen er Yrsa datter til en voksen kvinde (Anne Sofie Espersen), der konkurrerer med Far om at få et job.

Ghita Nørby i sin gallarobe og Szhirley i sin lilla kjole - begge designet af Nicholas Nybro. (Foto: Tariq Mikkel Khan og Jakob Jørgensen). Danske kendte - 30. apr. 2016 - kl. 21:23 Szhirley til awardshow i Ghita-kopi

Szhirley er stolt som en pave
Og selvfølgelig er sangerinden Szhirley stolt som en pave over sin lille søn Elton. Hun har allerede skrevet følgende på sin instagram:

- Så blev det officielt!! Min lille sveskemås #EltonRM skal spille Lille Per i Far Til Fire filmene. Det er jo ganske surrealistisk og helt fantastisk! Tag godt imod den nye familie, og glæd jer, skriver Szhirley.

Og til Ekstra Bladet uddyber Szhirley:

- Vi har vidst det i mange måneder efterhånden. Og det har været svært at holde det hemmeligt sammen med min lille søn Elton, der jo har lyst til at skrige det ud over hele Danmark inde fra kranen på Kgs. Nytorv, siger Szhirley og tilføjer:

- Min søn Elton synes, at det er mega-fedt, at han skal spille Lille Per. Han glæder sig helt vildt til at komme i gang med optagelserne. Det vigtige i hele det her, er jo, at det er ham selv, der synes, at det er sjovt. Hverken jeg eller min mand Mads har nogen ambitioner på vores søns vegne i den her retning. Det kom som en hel overraskelse for os, da han sagde ja til at komme til casting på rollen, siger Szhirley til Ekstra Bladet.

Til Norge med højdeskræk
Alle er bange for noget. Og det gælder også Far i den nye Far til Fire-film. Han lider nemlig forfærdeligt af højdeskræk. Og for at han ikke skal takke nej til et nyt arbejde på 27 etage, der ellers vil kunne redde familien fra at skulle flytte til en anden del af landet, beslutter familien sig for at tage til Norge og få kureret hans højdeskræk. Desværre er Fars kvindelige konkurrent til jobbet også på vej til Norge - og selv om familien til at begynde med ikke aner uråd, så har hun helt andre planer for turen.

Martin Miehe-Renard instruerer, Lars Mering og Claudia Boderke har skrevet manuskript, og Far og Onkel Anders spilles af to af Danmarks populære og elskede skuespillere – Martin Brygmann og Thomas Bo Larsen.

Blandt børneskuespillerne kan det også nævnes, at Mie skal spilles af Laura Lavigne Bie-Olsen, og Søs skal spilles af Coco Hjardemaal.

Der er forventet premiere på filmen i vinterferien 2017.

 

 

 

 

 

 

 

23 kommentarer
Vis kommentarer