Filmbranchen pudser advokater på Popcorn-brugere

Danske brugere af pirat-filmtjenesten kan se frem til at modtage erstatningskrav

De danske brugere af filmtjenesten Popcorn Time kan se frem til bøder. (Foto: Ole Steen).
De danske brugere af filmtjenesten Popcorn Time kan se frem til bøder. (Foto: Ole Steen).

Pirattjenesten Popcorn Time buldrer lige nu derudad og er blevet populær hos mange film- og tv-serie fans verden over.

Også herhjemme er Popcorn Time blevet populær. I Danmark er Netflix stadig klart størst, men Popcorn Time har allerede slået en tjeneste som HBO, når det kommer til Google-søgninger.

Se også: Pirattjeneste ryster Netflix og Blockbuster: Let, gratis og ulovligt

Nu kan de mange danske brugere af tjenesten se frem til at modtage erstatningskrav. Det skriver BT.

Zentropa og resten af den danske filmbranche har slået sig sammen og vil nu pudse advokater på Popcorn-brugerne:

- Jeg forestiller mig bøder til de enkelte brugere i en størrelse, der svarer til en stor parkeringsbøde. Et sted mellem 1500-2000 kroner. Et beløb, der er til at overskue, men samtidig også er så irriterende, at folk begynder at tænke sig om, fortæller Anders Kjærhauge, der er jurist på Zentropa, til BT.

282 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere