Filmselskab dropper kontroversiel kvæler-plakat

En reklame for den biografaktuelle superheltefilm 'X-Men: Apocalypse' er blevet genstand for intens debat

Trailer for 'X-Men Apocalypse'

Vågner efter 5000 års dvale Ur-mutanten Apocalypse (Oscar Isaac) er ikke så begejstret for verdens tilstand, hvilket bl. a. går ud over Mystique (Jennifer Lawrence). (Foto: 20Century Fox) Kendte X-Men: Babes, superhelte og syndebukke

At se den blå superheltinde Mystique - spillet af Jennifer Lawrence - på en plakat blive kvalt af den onde supermutant Apocalypse i skikkelse af Oscar Isaac har fået aktivister i USA helt op i det røde felt på de sociale medier.

Her er reklamen, der er for stærk kost for amerikanerne.
Her er reklamen, der er for stærk kost for amerikanerne.

Debatten har bredt sig til de etablerede medier, hvor blandt andre skuespiller og aktivist Rose McGowan i et interview med The Hollywood Reporter forklarede at 'vold mod kvinder ikke er en god måde at markedsføre en film'.

- Der vises ingen kontekst. Blot en kvinde der bliver kvalt . Det kræver ikke et geni at se, at det ville være helt galt, hvis det var en sort mand, der blev kvalt af en hvid mand, eller en homoseksuel, der blev kvalt af en hetero. Når I (filmselskabet, red.) nu ikke kan finde ud af at hyre kvindelige instruktører, kan I måske lige overkomme at fjerne denne reklame, siger Rose McGowan.

Jennifer Lawrence til premiere på 'X-Men: Apocalypse' i London. (Foto: AP)
Jennifer Lawrence til premiere på 'X-Men: Apocalypse' i London. (Foto: AP)
 

20th Century Fox har nu fjernet reklamen og udsendt en officiel undskyldning:

- I vores iver efter at vise, hvor stor en skurk karakteren Apocalypse er, indså vi ikke med det samme, hvilken effekt dette billede kunne have i trykt form. Så snart vi indså, hvor ufølsomt det var, fjernede vi materialet. Vi undskylder til alle der måtte have følt sig stødt af vores handlinger, skriver filmselskabet.

Billedet findes i flere forskellige varianter. (Foto: Fox)
Billedet findes i flere forskellige varianter. (Foto: Fox)

Foto: 20th Century Fox. Filmanmeldelser - 18. maj. 2016 - kl. 19:46 Anmeldelse: X-Men holder hele vejen

78 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere