Fra lesbisk stjerne til Bond-babe

Den 30-årige Lea Seydoux betragter sig selv som sin generations svar på en feministisk Bond-babe, der viser både feminine og maskuline sider af sig selv

Kan du huske bond-babes'ne gennem tiden? Få et overblik her

LONDON(Ekstra Bladet): Det filmvante publikum ved filmfestivalen i Cannes var lige ved at få kaffen galt i halsen, da den franske skuespillerinde Lea Seydoux for to år siden i Guldpalme-vinder-filmen ’Adeles liv’ kastede sig ud i en 10 minutter lang lesbisk scene sammen med den unge Adele Exarchopoulos, en dybt erotisk scene, hvor de to unge kvinder nærmest spiste hinanden op kun iført vaginal-proteser.

Men nu kaster den i dag 30-årige Lea Seydoux sig ud i en helt ny slags lagen-gymnastik, nemlig som den unge sexede og forførende Bond-babe i den nye James Bond-film ’Spectre’, hvor hun springer ud i rollen som Madeleine Swann, der i filmens univers oven i købet er datter af Jesper Christensens skurk Mr. White.

Men for Lea Seydoux kom det som en total overraskelse, da hun af Bond-teamet blev opfordret til at gå til audition på rollen som Bond-pige. Det afslører hun overfor Ekstra Bladet, da vi møder hende på det fashionable Hotel Corinthia i London.

Jesper Christensen er i en meget sølle forfatning i rollen som Mr. White, der er i dyb krise i den nye Bond-film 'Spectre'. (Foto: SF Film) Filmnyheder - 25. okt. 2015 - kl. 07:08 Ja, Bond dræbte Jesper

(artiklen fortsætter under billedet)

Lea Seydoux til højre i billedet poserer her sammen med Adele Exarchopoulos under filmfestivalen i Cannes, hvor de chokerede det vante filmpublikum med en 10 minutter lang lesbisk scene i filmen ’Adeles liv’, der vandt Guldpalmen i Cannes.(Foto: AP)
Lea Seydoux til højre i billedet poserer her sammen med Adele Exarchopoulos under filmfestivalen i Cannes, hvor de chokerede det vante filmpublikum med en 10 minutter lang lesbisk scene i filmen ’Adeles liv’, der vandt Guldpalmen i Cannes.(Foto: AP)
 

Jeg er ikke sexet
- I min verden var en Bond-babe nærmest en kliche. Jeg følte slet ikke, at jeg var sexet nok til at leve op til det ideal, som jeg selv opfattede som en Bond-babe. Men jeg fik heldigvis forklaret, at de ledte efter en helt ny slags Bond-babe, der som kvinde skulle være mere stærk og fri.

Det var dog ved, at gå helt galt for Lea Seydoux under hendes audition, fordi hun havde drukket en enkelt øl, mens hun ventede på sin tur. Lea kunne efterfølgende slet ikke huske sin tekst og undskyldte meget. Men heldigvis fik den unge franskmand en ny chance.

Daniel Craig i en dramatisk scene fra den nye Bond-film ’Spectre’ i et snelandskab.(Foto: SF Film) Filmnyheder - 24. okt. 2015 - kl. 16:59 James Bond til Ekstra Bladet: Det rager ikke jer!

Fremtidens Bond-babe
Efter at have arbejdet mere end et år på den krævende rolle som James Bonds nye store kærlighed Madeleine Swan, er Lea Seydoux nu utrolig stolt af sin rolle, som hun selv beskriver som fremtidens Bond-babe:

- Jeg er som Bond-babe en repræsentant for min egen generation. Og det betyder, at jeg ikke bare er en kvinde. I rollen har jeg også visse maskuline træk og attituder. Min generations kvinder er faktisk lidt mere maskuline samtidigt med, at mændene i min generation er lidt mere feminine. Kønnene nærmer sig hinanden, forklarer Lea Seydoux og tilføjer:

(artiklen fortsætter under billedet)

Daniel Craig og Lea Seydoux poserer for pressen under optagelserne i Østrig.(Foto: AP)
Daniel Craig og Lea Seydoux poserer for pressen under optagelserne i Østrig.(Foto: AP)
 

Fuck off James
- Madeleine er også mere hård end nogen af de tidligere Bond-babes. Hun råber af Bond og siger ’fuck off’ til ham. Hun giver ham meget mere modstand. Og så redder hun oven i købet også hans liv ved at skyde en af skurkene, siger Lea Seydoux, der selv mener, at hendes karakter Madeleine på et eller andet plan indfører en slags feminisme i Bond-universet.

- Jeg betragter også mig selv som en slags feminist, selv om jeg ikke er aktiv feminist. Jeg mener dog selv, at jeg er en stærk kvinde, der kan være et forbillede for de unge piger.

Er du enig med Hollywood-stjernen Jennifer Lawrence krav om ligeløn for kvinder i filmbranchen?

- Ja, selvfølgelig. Jeg kan ikke forstå, hvorfor kvinder ikke får den samme løn for en film som mænd. Men jeg håber, at det vil ændre sig.

Biler - 28. okt. 2015 - kl. 10:06 Helt skævt: Her er de værste biler Bond har kørt

Craig mere sexet end Cruise
Hvordan har det været at spille en af de få kvinder i Bond-historien, som James Bond for alvor forelsker sig i?

- Det har været et utrolig emotionelt eventyr for mig. Madeleine er datter af den kriminelle skurk Mr. White og forstår på et eller andet plan, hvad James Bond kæmper imod og skal gennemleve. Og det var skønt også at spille rollen som en traditionel kærlighedsfilm, siger Lea Seydoux, der selvfølgelig i rollen som Madeleine også får James Bond med ned under dynerne.

Lea Seydoux har også spillet overfor verdensstjernen Tom Cruise i filmen ’Mission: Impossible - Protocol’, men hun indrømmer overfor Ekstra Bladet, at hun foretrækker Daniel Craig som mandetype.

- Daniel Craig er mere sexet. Daniel er meget mere åben som person, mens Tom Cruise godt kan være lidt lukket. Daniel Craig er en vaskeægte gentleman, og jeg elsker, at han også kæmper for kvinders rettigheder.

Se også: Bond-babe: Vigtigt at vise stærke kvinder

 Daniel Craig poserer her i London med sine to Bond-babes, den 51-årige italienske Monica Belluci og den 30-årige franske Lea Seydoux.(Foto: AP)
Daniel Craig poserer her i London med sine to Bond-babes, den 51-årige italienske Monica Belluci og den 30-årige franske Lea Seydoux.(Foto: AP)

To dejlige Bond-babes: Monica Belluci og Lea Seydoux.(Foto: AP)
To dejlige Bond-babes: Monica Belluci og Lea Seydoux.(Foto: AP)
 

Lea Seydoux og Adele Exarchopoulos i en scene fra filmen 'Adeles liv'.(Foto: PR foto)
Lea Seydoux og Adele Exarchopoulos i en scene fra filmen 'Adeles liv'.(Foto: PR foto)
 

1 af 6 Lea Seydoux til højre i billedet poserer her sammen med Adele Exarchopoulos under filmfestivalen i Cannes, hvor de chokerede det vante filmpublikum med en 10 minutter lang lesbisk scene i filmen ’Adeles liv’, der vandt Guldpalmen i Cannes.(Foto: AP)
2 af 6 Daniel Craig og Lea Seydoux poserer for pressen under optagelserne i Østrig.(Foto: AP)
3 af 6 Daniel Craig poserer her i London med sine to Bond-babes, den 51-årige italienske Monica Belluci og den 30-årige franske Lea Seydoux.(Foto: AP)
4 af 6 To dejlige Bond-babes: Monica Belluci og Lea Seydoux.(Foto: AP)
5 af 6 Lea Seydoux og Adele Exarchopoulos i en scene fra filmen 'Adeles liv'.(Foto: PR foto)
6 af 6 Fræk forførende og feministisk. Den 30-årige Lea Seydoux i en scene fra den nye Bond-film ’Spectre’, hvor James Bond forelsker sig til op over begge ører i den smukke Lea Seydoux.(Foto: SF Film)  
11 kommentarer
Vis kommentarer