Game of Thrones på storskærm i KBH

Se premieren på sæson 6 af Game of Thrones i aften under åben himmel

Her kan du se traileren for seriens 6. sæson. (HBO)

Hvis du ikke allerede har set første afsnit af sæson 6. af Game of Thrones i dag, så er der mulighed for at se det sammen med masser af andre Game of Thrones-fans i aften. CPH PIX og HBO Nordic inviterer nemlig til Open Air sæsonpremiere på Game of Thrones i Østre Anlæg i København kl. 21.30.

Overlever Jon Snow
Med den chokerende afslutning på 5. sæson af Game of Thrones, hvor Jon Snow lå i en blodpøl efter adskillige knivstik,  er forventningerne til den nye sæson store, og gætterierne om, hvad der nu skal ske, mange. Overlever Jon Snow eller er han faktisk død.

 I 6. sæson afviger  handlingen for første gang fra George R.R. Martins bøger, hvilket har øget spændingen yderligere inden premieren. 

Igen i år er der fri adgang til Østre Anlæg, og da der forventes solidt fremmøde, opfordres alle til at komme i god tid. Parken er åben hele dagen, men det anbefales at komme senest kl. 21.00, hvis man vil sidde godt og opleve 'Game of Thrones' for fuld udblæsning på det 15 meter brede lærred.

Spring is coming - Let the Game of Thrones begin.

Sæson 6 af Game of Thrones havde premiere på HBO Nordic den 25. april kl. 03.00 og har kunnet ses hele dagen.

Nikolaj Coster-Waldau i rollen som Jaimie Lannister. (Foto: Allstar Picture Library)_
Nikolaj Coster-Waldau i rollen som Jaimie Lannister. (Foto: Allstar Picture Library)_
 

1 af 2 Nikolaj Coster-Waldau i rollen som Jaimie Lannister. (Foto: Allstar Picture Library)_
2 af 2 Kit Harrington i rollen som Jon Snow i Game of Thrones. (foto: AP)
5 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere