Hella Joof giver gode råd om sex og skilsmisse

Lav en kalender og sæt kryds ud for de dage, hvor i SKAL dyrke sex

BERLIN (Ekstra Bladet): Hella Joof er instruktør på TV2’s nye kommende såkaldte dramedy-serie ’Bedre skilt end aldrig’, der her i Berlin har fået en fantastisk modtagelse med kæmpe latterbrøl og masser af rosende ord. 

Og Ekstra Bladet kan her afsløre, at der er noget at glæde sig til, når serien mandag 29. februar skal afløse ’Badehotellet’.

Det er nemlig intelligent, befriende humor, der sætter fokus på, hvordan det går, når et ægtepar får ondt i deres sexliv og derfor beslutter sig for at blive skilt. Men dog stadig bo sammen – og så skiftes de til at bo i kælderen hver anden uge med egen indgang.

Filmnyheder - 19. feb. 2016 - kl. 10:45 TV: Danske skuespillere fik grineflip under interview

Nul sex i to år
I første afsnit starter tv-serien med den bekymrende afsløring af, at ægteparret Martin (Peter Plaugborg) og Line (Maria Rossing) ikke har haft sex i to år.

Og det er efter Hella Joofs mening et generelt problem i vores tid, at rigtig mange mænd mister lysten til sex, fordi de lever en stresset tilværelse, eller fordi deres kone lige pludselig bliver som en mor for dem.

– Og så har kvinden i ægteskabet lige pludselig tre børn i stedet for to. Manden er også blevet til et barn, som hun skælder ud på, fordi han har glemt at købe mælk eller støvsuge, forklarer Hella Joof og tilføjer:

– Selvfølgelig er der også mange kvinder, der mister lysten til sex. Men det har vi allerede diskuteret i mange år. Det der med, at kvinden pludselig får hovedpine eller laver en Maud fra ’Matador’. 

– Det erotiske forsvinder i mange forhold, fordi man bliver praktiske. Det hele ender i at hente og bringe børn samt opvask og vasketøj. Og så er folk dødtrætte om aftenen. 

– Der er alt for mange mennesker, der går fra hinanden på grund af manglende sex, og det er altså ærgerligt.

Men Hella Joof har selvfølgelig nogle gode råd om, hvordan man undgår skilsmisse på grund af for lidt sex i et forhold.

(artiklen fortsætter under billedet)

Holdet bag 'Bedre skilt end aldrig': Procucer Mie Andreasen, Hella Joof, Maria Rossing, Mette Heeno, Stine Schrøder, Kathrine Greis-Rosenthal og Esben Dalgaard.(foto: Christian T. Jørgensen)
Holdet bag 'Bedre skilt end aldrig': Procucer Mie Andreasen, Hella Joof, Maria Rossing, Mette Heeno, Stine Schrøder, Kathrine Greis-Rosenthal og Esben Dalgaard.(foto: Christian T. Jørgensen)
 

Søndags-sex
– Det er en god idé at skrive ind i en kalender og aftale dage, hvor man SKAL dyrke sex med hinanden. Og så beslutter man, at man SKAL bolle hver onsdag aften. Og så SKAL man også bolle søndag morgen, mens børnene ser ’Ramasjang’. Og det er selvfølgelig bedst at gøre det, hvis man er frisk.

– I starter jo hele tv-serien med, at Line ligger og onanerer i sengen med sin mand, Martin, der ligger og snorksover lige ved siden af. Og i afsnit to starter I også med, at Line ligger og onanerer, mens hun kigger porno på sin computer. I lægger ikke fingrene imellem med henblik på at skildre sex i den her tv-serie?

– Sex er jo også det næstvigtigste i livet ud over mad. Sex og kærlighed er uhyre vigtigt for alle mennesker. Men det handler jo også om, at tv-serien tager udgangspunkt i, at Line og Martins erotiske liv er gået i stykker, og dermed bliver det også det eneste, som i hvert fald Line tænker på. Man tænker jo mest på sex, når man ikke får sex.

(artiklen fortsætter under billedet)

Søstrene i 'Bedre Skilt end aldrig spillet af Stine Schrøder og Maria Rossing snakker konstant om sex. Og ingen af dem får noget.(Foto: Christian T. Jørgensen)
Søstrene i 'Bedre Skilt end aldrig spillet af Stine Schrøder og Maria Rossing snakker konstant om sex. Og ingen af dem får noget.(Foto: Christian T. Jørgensen)
 

Hella blev selv skilt
Hella Joof har også selv oplevet en skilsmisse fra sin i dag 27-årige datter, Olivias, far.

– 50 procent af Danmarks befolkning har oplevet at blive skilt. Jeg har selv prøvet det, og det har mange af mine venner også. Man er nødt til at arbejde med ordet tilgivelse i forbindelse med skilsmisser. Når man bliver skilt, føler man jo, at man er verdens største fiasko, for det var jo slet ikke det, der var meningen. Og det går ofte også ud over børnene.

– Havde du selv en relativ god skilsmisse?

– Nej. Det havde jeg overhovedet ikke. Men det gode ved skilsmisser er, at alt det dårlige går over med tiden, der som sagt læger alle sår. Man bliver jo gode venner med sin eksmand, og så sidder man pludselig og griner over, hvor åndssvag man har været. 

– Jeg har selv siddet på en fin restaurant på min dengang 18-årige datters fødselsdag, hvor vi fik grineflip sammen. Og det er jo dejligt.

Peter Plaugborg og Maria Rossing spiller ægteparrer Martin og Line, der ikke har haft sex sammen i to år.(Foto: Christian T. Jørgensen)
Peter Plaugborg og Maria Rossing spiller ægteparrer Martin og Line, der ikke har haft sex sammen i to år.(Foto: Christian T. Jørgensen)

Vennerne Martin(Peter Plaugborg) og Rune(Esben Dalgaard  i haven, hvor Rune siger til Martin: Du bliver sgu da nødt til at knalde din kone som takfor, at hun har født dine børn.(Foto: Christian T. Jørgensen)
Vennerne Martin(Peter Plaugborg) og Rune(Esben Dalgaard i haven, hvor Rune siger til Martin: Du bliver sgu da nødt til at knalde din kone som takfor, at hun har født dine børn.(Foto: Christian T. Jørgensen)

Manusforfatter Mette Heeno og filminstruktør Hella Joof fortæller om deres tv-serie i Berlin.(foto: Christian T. Jørgensen)
Manusforfatter Mette Heeno og filminstruktør Hella Joof fortæller om deres tv-serie i Berlin.(foto: Christian T. Jørgensen)
 

1 af 9 Holdet bag 'Bedre skilt end aldrig': Procucer Mie Andreasen, Hella Joof, Maria Rossing, Mette Heeno, Stine Schrøder, Kathrine Greis-Rosenthal og Esben Dalgaard.(foto: Christian T. Jørgensen)
2 af 9 Peter Plaugborg og Maria Rossing spiller ægteparrer Martin og Line, der ikke har haft sex sammen i to år.(Foto: Christian T. Jørgensen)
3 af 9 Søstrene i 'Bedre Skilt end aldrig spillet af Stine Schrøder og Maria Rossing snakker konstant om sex. Og ingen af dem får noget.(Foto: Christian T. Jørgensen)
4 af 9 De to veninder i serien Pernille(Kathrine Greis-Rosenthal) og Line(Maria Rossing) lever i hver sin verden seksuelt. Den ene får så hatten passer. Og den anden må nøjes med at onanere.(Foto: Christian T. Jørgensen)
5 af 9 Vennerne Martin(Peter Plaugborg) og Rune(Esben Dalgaard i haven, hvor Rune siger til Martin: Du bliver sgu da nødt til at knalde din kone som takfor, at hun har født dine børn.(Foto: Christian T. Jørgensen)
6 af 9 Hele samlingen af herlige skikkelser i tv-serien 'Bedre skilt end aldrig'. (Foto: Christian T. Jørgensen)
7 af 9 Manusforfatter Mette Heeno og filminstruktør Hella Joof fortæller om deres tv-serie i Berlin.(foto: Christian T. Jørgensen)
8 af 9 Maria Rossing, der spiller den kvindelige hovedrolle i et afslappet øjeblik i Berlin.(Foto: Christian T. Jørgensen)
9 af 9 Hella Joof tegner og fortæller med store armbevægelser om sex og skilsmisse på Hotel Marriott i Berlin.(Foto: Christian T. Jørgensen)

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere