Her er første klip fra Casper og Franks nye film

Casper Christensen og Frank Hvams komedie om en uheldig elbil har premiere til foråret

De er kendt som de provokerende karakterer i 'Klovn'. Nu har de lagt det på hylden og byttet rollerne ud. Foto: Stine Tidsvilde Kendte Eksklusivt billedgalleri: Kom med bag kulisserne til Casper og Franks nye film

Om to og en halv måned er der premiere på Casper Christensen og Frank Hvams nye danske folkekomedie 'DAN DREAM'.

Ikke meget er sluppet ud om filmen indtil videre, og den første trailer er ikke offentliggjort endnu og forventes klar i slutningen af måneden.

Men i dag kan utålmodige fans se det allerførste klip fra filmen.

'DAN DREAM' er en folkekomedie fra de tidlige 80'ere. Filmen følger en lille gruppe fantaster, der sætter sig for at gøre det umulige og skrive historie ved at udvikle verdens første elbil.

Casper, Frank og co. i fornem 80'er-stil. Foto: Per Arnesen
Casper, Frank og co. i fornem 80'er-stil. Foto: Per Arnesen
 


Historien er frit inspireret af et af de mest ikoniske danske pressebilleder fra 1980’erne – præsentationen af den danske elbil 'Hope Whisper', der kørte galt på et spektakulært pressemøde i Forum i 1983.

I det netop offentliggjorte klip brainstormer gruppen – anført af Casper Christensen som pioneren Thorkild – for at finde navnet på den elbil, de er ved at udvikle.

Det er dog ikke alle, der har lige fornuftige input til brainstormen.

På rollelisten står blandt andre en del kendte 'Klovn'-navne i form af Casper Christensen, Frank Hvam, Mia Lyhne og Lars Hjortshøj.

Filmen er instrueret af Jesper Rofelt og skrevet af det velkendte makkerpar Casper og Frank.

 

55 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere