Her er skræk-tvillingerne fra 'Ondskabens hotel'

I gyserklassikeren fra 1980 spillede Jack Nicholson overfor to særdeles skræmmende tvillinger. Se, hvordan de ser ud i dag

Her ses de to tvillingesøstre gengive det berømte 'come and play with us'-citat til en fan.

I Stanley Kubricks skræmmende mesterværk 'The Shining' - der på dansk fik titlen 'Ondskabens hotel' - blev den altoverskyggende hovedrolle som bekendt spillet af Hollywood-stjernen Jack Nicholson, der med sit maniske 'here's Johnny'-udråb skræmte livet af sin familie.

Siden 'Ondskabens Hotel' har Nicholson haft utallige roller på film og tv, men de to markante tvillingesøster, der i deres blå kjoler i høj grad var med til at levere den surrealistiske uhygge har efterfølgende holdt sig langt væk fra rampelyset.

Tvillingerne som de så ud i filmen fra 1980.
Tvillingerne som de så ud i filmen fra 1980.

Det gådefulde tvillingepar blev spillet af de britiske søstre Lisa og Louise Burns, og efter tjansen i Kubrick-filmen droppede de fuldstændig filmarbejdet. Lisa begyndte at studere litteratur og sprog, mens Louise blev mikrobiolog. Begge i dag bosat i London.

Det er dog ikke, fordi søstrene skammer sig over deres ikoniske roller eller ønsker at skjule sig for offentligheden. De er begge særdeles aktive på de sociale medier, men giver sjældent interview til pressen. Desuden trådte de 47-årige tvillinger sidste år frem ved et par arrangementer i Canada og England for at hædre Kubrick. Det skriver VG.no

Danny Lloyd i rollen som drengen Danny Torrance, der oplever lidt af hvert på det uhyggelige hotel.
Danny Lloyd i rollen som drengen Danny Torrance, der oplever lidt af hvert på det uhyggelige hotel.
I

 modsætning til de britiske tvillinge-søstre har amerikanske Danny Lloyd, der spillede rollen som Danny Torrance, trukket sig fuldstændig tilbage fra offentlighedens søgelys. 42-årige Danny bor i dag i New York, hvor han arbejder som biologilærer og er blevet far til intet mindre end seks børn. Til New York Daily News sagde han for et par år siden, at han aldrig blive genkendt på gaden.

Forfatter Stephen King udgav i 2013 efterfølgeren til 'The Shining'. I bogen, der har fået titlen 'Doctor Sleep' er Danny  - ligesom i virkeligheden - blevet en midaldrende mand. Det vides ikke, om bogen bliver filmatiseret.

Jack Nicholsons berømte ansigt i 'Ondskabens hotel.
Jack Nicholsons berømte ansigt i 'Ondskabens hotel.
 

1 af 2 Tvillingerne som de så ud i filmen fra 1980.
2 af 2 De berømte tvillinger skriver autografer til en fan-begivenhed i Canada. (Foto: Zuma)
29 kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i flash!
Hent flere