Her er topscoreren ved Golden Globe

'Boyhood' vinder Golden Globe for bedste dramafilm, mens 'The Grand Budapest Hotel' sejrer i komedie-kategori.

Boyhood-instruktør Richard Linklater om topscoreren ved dette års Golden Globes. (Foto: AP)

Prisen for bedste film i kategorien drama går ved årets Golden Globe-uddeling til 'Boyhood'.

Måde med skilt og en pen viste Helen Mirren sin støtte. (Foto: AP) Intl. kendte - 12. jan. 2015 - kl. 07:29 Hollywoods stjerner ærede Frankrigs terror-ofre

Filmen, der også har haft et stort publikum i Danmark, er optaget over 12 år. Hovedpersonen er seks år ved start og ændrer sig fysisk og mentalt undervejs som de øvrige skuespillere og amatører, der medvirker i den eksperimenterende film.

'Boyhood' har taget 12 år at optage. (Foto: AP)
'Boyhood' har taget 12 år at optage. (Foto: AP)
 

Instruktøren bag filmen, Richard Linklater, vinder en Golden Globe for bedste instruktør.

- Dette er en meget personlig film for mig. Jeg dedikerer prisen til mine forældre, som har givet mig så meget kærlighed og støtte, sagde Linklater i sin takketale.

Skuespiller Patricia Arquette modtog ved prisuddelingen en statuette for bedste kvindelige birolle for sin præstation i samme film.

Se også: Russer løber med Golden Globe foran dansk-polsk film

'The Grand Budapest Hotel' vinder prisen for bedste film i kategorien musical/komedie.

For mange danskere var den formentlig den oplagte vinder, da Wes Andersons centraleuropæiske eventyrfortælling i månedsvis har været på plakaten i danske biografer.

0 kommentarer
Vis kommentarer