Hollywood-skuespiller død efter trafikulykke

American Horror Story-skuespilleren Ben Woolf er død kun 34 år gammel

Ben Woolf blev kun 34 år gammel

Den kun 130 centimeter høje amerikanske skuespiller Ben Woolf, der især er kendt for sin rolle som Meep i serien 'American Horror Story: Freak Show' døde igår af sine kvæstelser på hospitalet Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles.

Ben Woolf døde af et hjerteslag i forbindelse med en trafikulykke for en uge siden, hvor  han blev ramt af en stor firehjulstrækker på Hollywood Bouleward.

Af en eller grund passerede Ben Woolf ifølge Benjamin Zucker fra politiet i Los Angeles den trafikkerede vej på et sted, hvor det var forbudt. Og på grund af sin ringe højde blev han i den forbindelse ramt direkte i hovedet af sidespejlet på en passerede firehjulstrækker af mærket Ford.

Her kan du se Ben Woolf i aktion på den røde løber

Alvorlig hovedskade
Ben Woolf fik i forbindelse med ulykken en alvorlig hovedskade, og blev indlagt på hospitalet, hvor han holdt sig i live i ca. en uges tid, før han i går døde som følge af sin alvorlige skade.

Føreren af bilen vil ikke blive sigtet for noget i forbindelse med sagen, da ulykken skete, fordi Ben Woolf passerede den stærkt trafikkerede vej et ulovligt og farligt sted.

Skuespillerens familie vil afholde en bisættelse for Ben Woolf i løbet af ugen i Santa Barbara i Californien.

Til TMZ fortæller familien:

- Vi er taknemmlige for al den kærlighed og støtte, der kommer fra hele verden i forbindelse med Bens død. Vi elskede Ben. Han rørte så mange mennesker i hele verden.

Ben Woolf er også kendt for film som 'Dead Kansas', Woogie' og 'TV Face'.

1 af 3 Ben Woolf var kun 130 cm. høj.(Foto: AP)
2 af 3 Ben Woolf medvirkede især i horror-film.(Foto: AP)
3 af 3 Ben Woolf ses her med sin elskede hund på den røde løber.(Foto: Zuma Press)
0 kommentarer
Vis kommentarer

Skærm

Mest læste i flash!
Hent flere