Hun blev valgt frem for 70 andre modeller

Filminstruktøren Mads Matthiesen var ikke i tvivl, da han valgte den 22-årige Maria Palm til hovedrollen i sin nye film 'The Model'

22-årige Maria Palm stod for første gang i sit liv på en rød løber som hovedrolleindehaver i en film.(Foto: Jakob Jørgensen)
22-årige Maria Palm stod for første gang i sit liv på en rød løber som hovedrolleindehaver i en film.(Foto: Jakob Jørgensen)

Efter en uge i modens tegn med Copenhagen Fashion Week var det rigtig god timing, da filminstruktøren Mads Matthiesen i går afholdt galla-premiere på sin nye film 'The Model', hvor hans smukke 22-årige hovedrolleindehaver, Maria Palm stolt mødte op for at blive hyldet for sin debutrolle i den nye danske film, der har premiere i biograferne på torsdag.

- Jeg er rimeligt klar til i aften, selv om jeg er lidt nervøs. Jeg har taget min kæreste og nogle af mine bedste venner med, sagde Maria Palm, der blev valgt til rollen som den unge danske model Emma frem for 70 andre danske modeller.

Speciel udstråling
Filminstruktøren Mads Matthiesen forklarede Ekstra Bladet, hvorfor valget var faldet på netop Maria Palm:

- Maria har en helt speciel udstråling, og hun har helt sikkert talentet til at spille skuespil, selv om hun mangler lidt erfaring. Hun havde også en stor åbenhed for at vise følelser. Jeg var ikke i tvivl om, at hun skulle spille rollen.

Mads Matthiesen bruger også andre rigtige modeller i spillefilmen udover den 22-årige danske model Maria Palm, der har været model siden hun var 16 år gammel. Og i filmens univers spiller hun oven i købet en kun 16-årige model, der tager til Paris for at prøve lykken som fotomodel. I sin første spillefilm '10 timer til Paradis' fra 2012   brugte Mads Matthiesen også den rigtige bodybuilder Kim Kold i hovedrollen.

Se også: Bodybuilder-sejr til dansk film

(artiklen fortsætter under billedet)

Her poserer Maria Palm sammen med en af filmens andre rigtige modeller, polske Charlotte Tomazevska, der spiller hendes roommate i Paris i filmen 'The Model'. (Foto: Jakob Jørgensen)
Her poserer Maria Palm sammen med en af filmens andre rigtige modeller, polske Charlotte Tomazevska, der spiller hendes roommate i Paris i filmen 'The Model'. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

- Jeg ved ikke, om det er mit varemærke at bruge mennesker i hovedrollen, der på deres egen krop kender til filmens tema. Men jeg har fundet ud af, at det er en god måde til at komme nærmere på en realisme i skildringen af et miljø. I min film 'The Model' har jeg blandet kortene lidt mere med rigtige skuespillere.

Den 22-årige danske model Maria Palm bliver udfordret til det yderste i rollen som modellen Emma i den nye danske film ’Modellen’, hvor hun blandt andet kaster sig ud i en sex-scene i denne swimmingpool sammen med en fransk mode-chef. Foto: Carole Bethuel Plus Jeg blev udfordret til det yderste

Stjerne som mandlig hovedrolle
Til den mandlige hovedrolle har Mads Matthiesen imidlertid en yderst erfaren mandlig hovedrolleindehaver, der blandt andet er kendt for sin rolle som der er kendt for sin rolle som Daario Naharis i tv-serien ’Game of Thrones’. Ed Skein medvirker også i Marvels nye film ’Deadpool’ og er i øvrigt valgt som selveste Jason Stathams efterfølger i den længe ventede kommende nye film i ’Transporter’-film-serien.

- Jeg fortalte Ed Skrein om historien, og han var helt vild med manuskriptet. Og så havde vi også en god kemi sammen. Min film 'The Model' er jo en ikke en stor Hollywood-film med et gigantisk budget, så det var i hvert fald ikke lønnen, der tiltrak ham til mit filmprojekt, siger Mads Matthiesen.

Er det tilfældigt, at du har lagt premieren på 'The Model' her samtidigt med afslutningen på modeugen i København?

- Nej, det er ikke helt tilfældigt, siger Mads Matthiesen med et smil.

Kæreste-par springer ud
Til galla-premieren i Dagmar Biografen mødte der i øvrigt masser af modefolk og mode-bloggere op for at se filmen, der har premiere i de danske biografer på torsdag.

Og til galla-premieren var der også besøg af Oliver Bjerrehuus og Nikita Klæstrup, der benyttede lejligheden til at fortæller offentligt, at de nu er kærester.

Se også: Oliver og Nikita: Ja vi er kærester

Producer Jonas Bagger, model Charlotte Tomazevska, filminstruktør Mads Matthiesen og model Maria Palm. (Foto: Jakob Jørgensen)
Producer Jonas Bagger, model Charlotte Tomazevska, filminstruktør Mads Matthiesen og model Maria Palm. (Foto: Jakob Jørgensen)
 

 

    

 

 

 

 

1 af 5 Her poserer Maria Palm sammen med en af filmens andre rigtige modeller, polske Charlotte Tomazevska, der spiller hendes roommate i Paris i filmen 'The Model'. (Foto: Jakob Jørgensen)
2 af 5 Producer Jonas Bagger, model Charlotte Tomazevska, filminstruktør Mads Matthiesen og model Maria Palm. (Foto: Jakob Jørgensen)
3 af 5 Den polske model Charlotte Tomazewska.(Foto: Jakob Jørgensen)
4 af 5 Nikita Klæstrup og Oliver Bjerrehuus mødte også op til galla-premieren på filmen 'The Model'. Og de benyttede lejligheden til at offentliggøre, at de nu er kærester. (Foto: Jakob Jørgensen)
5 af 5 22-årige Maria Palm stod for første gang i sit liv på en rød løber som hovedrolleindehaver i en film.(Foto: Jakob Jørgensen)

Skærm

Mest læste i flash!
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere