I et halvt år troede jeg at jeg var død

Jesper Christensen afslører, at han i Bond-filmen Quantum of Solace blev skudt gennem halsen af James Bond - scenen blev dog senere klippet ud af filmen

Jesper Christensen blev i sin rolle som Mr. White skudt gennem halsen af Bond. I et halvt år troede han, at hans karakter var død. Men det var han altså ikke. Scenen blev nemlig klippet ud af filmen 'Quantum of Solace'. (Foto: Polfoto)
Jesper Christensen blev i sin rolle som Mr. White skudt gennem halsen af Bond. I et halvt år troede han, at hans karakter var død. Men det var han altså ikke. Scenen blev nemlig klippet ud af filmen 'Quantum of Solace'. (Foto: Polfoto)

Jesper Christensen springer på næste fredag for tredje gang ud i rollen som Bond-skurken Mr. White, når de danske biografer har premiere på den nye Bond-film 'Spectre'. Og det er egentlig et rent og skær mirakel. Jesper Christensen afslørede nemlig i 'Aftenshowet' i går, at hans karakter Mr. White allerede blev dræbt af James Bond i filmen 'Quantum of Solace'.

Afsløringen kom i forbindelse med, at Jesper Christensen blev spurgt, om han også regner med at kunne komme med i en fjerde Bond-film.

Se også: Jesper Christensen i tårer for åben skærm

Jeg blev skudt gennem halsen af Bond
- Det kan man aldrig vide. Jeg er jo blevet slået ihjel før i en Bond-film. Da vi optog 'Quantum of Solace' lavede vi en scene, hvor jeg blev skudt gennem halsen af James Bond og døde. Men den klippede de altså ud, siger Jesper Christensen og tilføjer:

- I et halvt år troede jeg, at jeg var død. Og jeg fortalte det til alle her i Danmark, som jeg fortæller mine hemmeligheder. Men så ringede producenterne pludselig fra Bond-universet og spurgte mig, hvad jeg skulle lave til næste år.

- Og jeg svarede: Hvad mener du med det. Jeg er jo død?

- Nej, det er du ikke. Vi har nemlig fået en rigtig god ide til en scene med Mr. White i den kommende Bond-film, så derfor klippede vi Mr. Whites døds-scene ud af 'Quantum of Solace'.

- På den måde fandt jeg ud af,  at jeg ikke var død alligevel. Så man skal aldrig sige aldrig, når det gælder Bond.

Event & Kultur - 20. okt. 2015 - kl. 23:47 007-syndikat oplyste himlen over København

(artiklen fortsætter under billedet)

Her ses Mr. White i filmen 'Quantum of Solace'. (Foto: PR Foto)
Her ses Mr. White i filmen 'Quantum of Solace'. (Foto: PR Foto)
 

Stor opmærksomhed
Rollen som Mr. White har gjort Jesper Christensen til et internationalt kendt ansigt og skabt meget mere opmærksomhed omkring den 67-årige danske skuespiller.

- Jeg har det lidt op og ned med den store opmærksomhed. Tit vil jeg bare gerne have lov at gå i fred. Netop nu har rollen jo givet mig mulighed for samtidigt at opfordre folk til at samle ind til Dansk Flygtningehjælp. Så nogle gange er det godt, og andre gange er det trist, forklarede Jesper Christensen til 'Aftenshowet'.

- Jeg blev genkendt, da jeg netop var i Libanon for at besøge flygtninge, og jeg bliver genkendt på gaden i New York. Folk råber Mr. White til mig. Men det er jo ikke noget, der sker hvert sekund. Det sker engang imellem. Og jeg bliver lige overrasket hver gang.

- Jeg blev også overrasket, da jeg besøgte de syriske flygtninge i Libanon, når der hænger billeder af Mr. White, og at alle vil hen og have taget et billede sammen med mig. I Libanon blev jeg glad for opmærksomheden, fordi de her flygtninge normalt har det rigtig dårlig. Og da de så mig, så de pludselig glade ud.

Se også: Verdens ældste Bond-babe: - Jeg elsker kage, pasta, vin og god sex

Mr. White er på skideren
Jesper Christensen kunne dog ikke afsløre ret meget for sin kommende rolle i Bond-filmen 'Spectre'. Han sagde dog følgende:

- Mr. White har det ikke alt for godt i den her film. Mr. White er i en form for krise. Og så har jeg ikke sagt for meget. Og jeg må ikke sige mere.

James Bond truer her Mr. White(Jesper Christensen) i en scene fra den nye Bond-film 'Spectre'.(Foto: Jonathan Olley)
James Bond truer her Mr. White(Jesper Christensen) i en scene fra den nye Bond-film 'Spectre'.(Foto: Jonathan Olley)
 

 

1 af 3 James Bond truer her Mr. White(Jesper Christensen) i en scene fra den nye Bond-film 'Spectre'.(Foto: Jonathan Olley)
2 af 3 Her ses Mr. White i filmen 'Quantum of Solace'. (Foto: PR Foto)
3 af 3 Jesper Christensen blev i sin rolle som Mr. White skudt gennem halsen af Bond. I et halvt år troede han, at hans karakter var død. Men det var han altså ikke. Scenen blev nemlig klippet ud af filmen 'Quantum of Solace'. (Foto: Polfoto)
20 kommentarer
Vis kommentarer